Forside > Atletik, Uncategorized > LONDON MARATON: Henrik Them om ventetidens nedtælling

LONDON MARATON: Henrik Them om ventetidens nedtælling

Jeg er meget taknemmelig, fordi det er resultatet af, at mange har troet på mig

I søndags hastede jeg til start på Spartas testløb på Østerbro og i Fælledparken. Og så stødte jeg ind i en dame, jeg har kendt som atletikkammerat, siden vi begge var 15-16 år gamle. Det var Heidi Jensen, som fik et hurtigt, velment knus og klem, for jeg var absolut ikke i god tid før starten af løbet.

Men jeg nåede at spørge til hendes træningselev Henrik Them og udsigterne før denne søndags London Maraton.

”Vi er spændte. Det ser godt ud, men lad nu være at køre det for stort op,” smilede Heidi.

”Jeg tager derover fredag. Henrik skal af sted torsdag. Vi håber, det går,” tilføjede hun.

Onsdag aften ringede jeg så til Henrik. Han grinede lidt af min beretning om hans træners bekymringer. Og understregede, at de mange personer, der i disse dage for alvor begynder at skrue forventningerne til ham op, kun er godt.

”Er du klar over, at for godt 1 år siden, da jeg trænede dig og dine kolleger, da troede jeg, at min karriere var slut. At jeg var færdig som løber?” spørger Henrik.

Jeg brækkede hoften for et par år siden, og det troede jeg ikke, jeg kunne komme tilbage fra

Sammenhængen er, at den interne løbeforening i JP-Politikens Hus, hvor jeg var ansat indtil for 1 år siden, hyrede Henrik som træner og inspirator til ugentlige løbeaftener; her talte jeg for første gang mere i dybden med Henrik om såvel atletik og løb, som om cykelsport, som er en af hans helt store interesser, og som jeg jo har dækket for Ekstra Bladet og Berlingske Tidende i knap 15 år, alt i alt.

Og den gang fortalte han godt, at han har haft en del alvorlige skader. Men ikke i detaljer. De kom onsdag:

”Jeg har en medfødt hjertefejl, som blev opdaget på et tidspunkt, og selv om den ikke har betydning for mit løb, så er det medvirkende til, at jeg har haft tanker om, hvordan jeg sled på min krop. Jeg brækkede hoften for et par år siden, og det troede jeg ikke, jeg kunne komme tilbage fra.”

”Men nu står jeg stærkere end nogen sinde. Jeg er meget taknemmelig, fordi det er resultatet af, at mange har troet på mig; derfor er jeg ikke presset af, at der er mange forventninger til mig. Selvfølgelig kan det være en udfordring at forholde sig til andre i de her dage. Men jeg skylder dem en stor tak, og det tænker jeg på gennem deres tilstedeværelse,” siger Henrik.

Nu skal jeg være nedtrappet, og det er svært at håndtere

De seneste 1½ uge har han været i nedtrapning efter nogle måneder, hvor intensiteten og mængden har været enorm. Den uge, hvor Henrik løb ½-maraton i Holland i ny personlig rekord (1.04,10), havde han for eksempel haft 2 træningspas med henholdsvis 10×1000 og 15×1000 meter intervaller. Alligevel satte han en skarp personlig rekord i Holland.

”Min fysik var bare gearet til det hårde pres. Men nu skal jeg være nedtrappet, og det er svært at håndtere. Forestil dig, hvordan du har det, dagen før du skal til en stor eksamen eller prøve – og så skal du have det sådan i 14 dage.”

”Det vanskelige er også, at man får bedre tid til at tænke over en hel masse ting. De uger, hvor man bare træner hele tiden, der er man jo flad – nu er der dage, hvor jeg ikke træner, og så begynder man at tænke i forhold til, om man får spist det rigtige, om man får sukker nok, om man er frisk. Men det er vel også en måde at finde ud af på, at nu er det ved at være nu,” siger Henrik.

”Men sidste uge var hård at komme igennem. På et tidspunkt følte jeg det faktisk, som om jeg var ved at få influenza. Jeg var svimmel. Det er vildt, ikke? Men sådan er det, når man er i gang med at geare ned – så finder man ud af, hvor vanskeligt det i virkeligheden er at ændre hverdagens og dagligdagens rytme,” siger Henrik.

Han har styr på, hvor han skal bo, og hvad han skal løbe i; for en måneds tid siden var det hans plan at løbe i et par helt skrællede, lette Nike-sko, og det var også dem, han spurtede sin ½maraton i Holland i.

”Men selv om de er superfede, så har jeg besluttet at løbe i et andet par, som Nike har sendt til mig. De vejer 10 gram mere, men der er også lidt mere hæl på, og jeg blev lidt nervøs for, at jeg kunne gå hen og få ondt i fødderne efter 30 kilometer af den grund, at skoene ikke var stødabsorberende nok. Det ville være surt! Derfor tager jeg de ekstra 10 gram med,” siger Henrik.

De ny sko er øvrigt rød-hvide, hvor de gamle var blå-gule. Så kan man jo lægge i det, hvad man har lyst til…

I London skal han løbe et par ture, men ellers skal tiden bare gå. Onsdag aften efter interviewet appellerede han via sin Facebook til vennerne om at komme med inputs til gode tv-serier, så mon ikke noget af tiden i London skal slås ihjel foran tv-skærmen?

Inden løbet søndag (starter 10.45, dansk tid) vender jeg tilbage med en mere detaljeret optakt. Og jeg håber også at lave lidt med Jesper Faurschou, den anden danske OL-bejler i London.

  1. Nikolaj
    19. april 2012 kl. 15:03

    Ved du, hvad det er for en Nike model? Det ligner ikke Lunar Racer

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: