Forside > Cykling, Tour de France 2012 > TOUR – På stikkerne, eller: En kommissær i gult

TOUR – På stikkerne, eller: En kommissær i gult

Damer kan vanskelig lære sig selv at køre. De maa i alle Tilfælde have en Cyclerytter til hjælp

(Af Sylvester Hvid’s Cycle-Haandbog, s. 9)

Enhver, der har prøvet at styrte på cykel, ved, hvor udsat man er. Uanset om det sker med 20, 30 eller 45 kilometer i timen, så får kroppen en ordentlig rystetur, som man ofte kan mærke flere dage senere.

Jeg forestiller mig, at hvis det sker med 80-100 km/t, er de fysiske reaktioner endnu større efter et styrt. Hvis man vel at mærke overlever. Det er der jo ingen garanti for, selv om rytterne har hjelm på – og netop derfor var reaktionernesøndagens tegnestifte-drama også både velvalgte og forståelige.

Man skulle umiddelbart mene, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor man bevæger sig op ad et bjerg for at ødelægge en forestilling for andre. Men jeg har nu også været til både fester, koncerter og andre arrangementer, hvor den slags har kunnet iagttages – dog sjældent med så stor foragt for, at andre mennesker kan komme til skade, som vi så i går.

Det sportsligt interessante ved etapen var, at efter punkterings-helvedet på toppen gik Bradley Wiggins og Sky-holdet frem og lagde en dæmper på gemytterne og fik tempoet taget ud af etapen; argumentet var, at udbruddet for længst var kørt, og klassementsrytterne var samlet bortset fra Cadel Evans.

I de momenter blev det tydeligt, at løbet har fået en kommissær i gult

Vi så Wiggins-holdet køre op og hente Pierre Rolland, der ikke lige havde forstået signalet – de talte nok ikke fransk :-) – og derfor var stukket af. I de momenter blev det tydeligt, at løbet har fået en kommissær i gult.

Et andet eksempel på dette fik vi, da Nicki Sørensen forleden var ved at komme i udbrud, men hvor Sky-holdet jagtede udbryderne. Som Nicki Sørensen fortalte det efter etapen, hvor udbruddet var kommet af sted, men hvor han ikke selv havde kræfterne til at holde fast, så havde han været nede hos Wiggins og fortælle, at briten kunne godt lade det udbrud køre.

Sådan lidt ’Del og hersk’-politik på pedaler, måske?

Eller hvad med den dag, hvor Bradley Wiggins selv tog føringen op mod stregen for at køre Edvald Boasson-Hagen frem til etapesejr? Det lykkedes ikke nordmanden at vinde, men Rabobanks Luis Leon Sanchez var jo meget vred på Wiggins over, at han – som kommissæren i gult – blandede sig i opløbskampen på en etape, hvor briten ikke burde skulle andet end at passe på sig selv.

Og i den kontekst er det jo i øvrigt interessant at tænke på, at Sanchez vandt søndagens etape…

Dagens etape ligner en gedigen klassiker, med masser af ’små’ knolde til at udfordre begivenhederne. I den forbindelse er det værd at notere et par af de ryttere, der har været synlige uden den store succes de seneste dage. Jeg tænker på Michael Albasini og Alexandre Vinokourov, som over en halv snes kilometer i lørdags viste deres format som temporyttere – begge har god grund til at være sultne efter en sejr.

Vinokourov, fordi det er hans sidste Tour, og Albasini, fordi hans hold Orica-GreenEdge ikke har været særskilt skarpe hidtil i år.

Men så er der selvfølgelig Peter Sagan, Sylvain Chavanel og Michael Mørkøv; sidstnævnte fik før etapen prædikatet fra holdejer Riis, at han kan lave ’det helt store nummer’ i dag.

Det gad jeg godt se!

Dagens favorit: Peter Sagan, Liquigas

Dagens outsider: Michael Albasini, Orica-GreenEdge

Dagens vilde: Michael Mørkøv, Team Saxo Bank Tinkoff Bank

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: