Forside > Cykling, Tour de France 2012 > TOUR – I lys og skygge

TOUR – I lys og skygge

Tror De, at De ikke kan være det bekendt, eftersom nu snart enhver Læredreng kører paa Cycle, da kast et prøvende Blik paa Deres Fortid, og De skal se, De finder nok Et og Andet, som De endnu mindre kan være bekendt. Men vil De absolut holde paa Værdigheden, da gør Skridtet fuldt ud og kør fra Dags Dato ikke mere Drosker eller Sporvogne, undgaa Theatret og Fortovet og gaa De Deres dunkle Vej alene!

Tror De, at Deres Kone ikke vil sidde hjemme alene, da viser Deres Anskuelse, at De har et skarpt Blik for Retningen af Kvindens Følelsesliv. Hun skal selvfølgelig have en Maskine med!

Kun én Ting vil jeg fraraade Dem: Køb ikke en Tandem i Forening med Deres Svigermoder!

(Af Sylvester Hvids Cycle-Haandbog, s. 2)

Remy di Gregorio blev i eftermiddag suspenderet af sit hold Cofidis i forlængelse af, at det franske politi tidligere i dag lavede razzia mod det hotel, holdet overnatter og opholder sig på under den første hviledag i Touren. Di Gregorio blev arresteret, det samme gjorde to andre personer med relation til sagen; de tre bliver afhørt i løbet af tirsdagen på stationen i Marseille, som også er di Gregorios hjemby.

Angiveligt handler det om en sag fra de senere år, hvor den 26-årige franskmand har kørt for Astana. Det ligner skæbnens ironi, at det netop er under hans ansættelse på Cofidis-holdet, franskmanden (måske) knaldes for doping og handel med stoffer – for nogle år siden var det franske hold jo tæt på at segne under byrden fra systematisk doping med David Millar og en række andre personer.

Men Astana er jo også et hold med en vis doping-skygge over sig.  Alexandre Vinokourov blev taget for bloddoping i 2007, og en række andre ryttere fra holdet har også pletter på dopingstatistikken.

Den forunderlige cykelsport reagerer jo samtidig også med våndelse og genkendelse i en barok sammenblanding i forlængelse af Armstrong-sagen, som i høj grad har farvet den første uges Tour-dækning, og på den stigende skepsis, som synes at omgærde den hidtil suveræne Bradley Wiggins; i forlængelse af årtiers skænden med cykelsportens omdømme fra dopede ryttere i blokke har mange det svært med at tro, at gode resultater kan opnås på ærlig vis, og det lider en mand som Wiggins under, når han kører som i år.

Det er cykelsportens lys og skygge, og det er også det fascinerende ved den. Man oplever slet ikke i samme grad kommentatorer, journalister og omgivelser stille spørgsmål i andre sportsgrene – eksempelvis var DR-kommentator Frank Arnesen fuld af undren og lovord, da han under EM-slutrunden noterede, hvordan Mario Balotelli var i superform.

Arnesen bemærkede (citeret efter hukommelsen) hvordan den store, tunge og fysisk stærke Balotelli spurtede rundt på tæerne i hele kampen i hele turneringen og tilføjede, at han havde svært ved at forstå, hvordan det kunne lade sig gøre. ’Et fysisk pragteksemplar’ og ’en spiller, der gør fodbolden endnu mere spændende’ lød karakteristikken.

En spydig cykelkommentator ville måske snarere end det fysisk bemærkelsesværdige have tænkt i doping. Men nu er det jo mere eller mindre fastslået som en historisk kendsgerning, at fodbold og doping ikke går i takt.

Hvis vi forudsætter, at bortset fra den i øvrigt allerede inden enkeltstarten mandag distancerede di Gregorio er der ingen doping-ballade i Tour de France, er det selvfølgelig naturligt at benytte første hviledag til at se frem.

Med andre ord: Hvem vinder årets Tour?

Der er ingen tvivl om, at Bradley Wiggins er den kæmpestore favorit lige nu. På Danske Spil giver han blot pengene igen 1,22 gange (på den anden side er en forrentning på 22 procent jo heller ikke så ringe, hvis risikoen er overskuelig…) – og det centrale spørgsmål er selvfølgelig, hvordan konkurrenterne vil forsøge at knække koden til at slå Wiggins?

Vi får det første fingerpeg i morgen, når feltet for første gang skal ud på en rigtig alvorlig stigning. Det er HC-stigningen op til Col du Grand Colombiér, som ligger godt midtvejs på etapen fra Màcon til Bellegarde-Sur-Valserine.

Stigningen er knap 18 kilometer lang, og der er nogle næsten lodrette stykker undervejs. Udfordringen for Wiggins’ konkurrenter er selvfølgelig, at der fortsat er 45 kilometer hjem fra toppen, og det kræver altså et rigtig stærkt hold at fastholde en føring i det terræn – og et hold kan man ikke forvente at slæbe med over sådan en stigning, hvis man samtidig vil sætte Wiggins.

Så onsdag vil nok snarere give en fornemmelse end ændre klassementet.

Og hvis jeg skal springe ud i at pege på en anden end Wiggins, så vil det, under indtryk af enkeltstarten mandag, ikke længere være Cadel Evans, men derimod Sky-løjtnanten Chris Froome – for han har kvaliteten på enkeltstarten til ikke at miste tid, og han virker endnu skarpere i bjergene (baseret på løbet i lørdags) end Wiggins.

Der ser således ud til at være optræk til en klassisk duel internt på holdet. Akkurat som i sin tid med Bernard Hinault og Greg LeMond. Eller med Bjarne Riis og Jan Ullrich.

Med andre ord: Spænding og ballade. Lys og skygge. Sejr og nederlag.

Det bliver hyl.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: