Forside > Cykling, Tour de France 2012 > TOUR – Grib den, Greipel

TOUR – Grib den, Greipel

Forlang ikke af den Maskine, De vil købe, at den i uvæsenlige og overfladiske Enkeltheder skal svare til de Ideer, som De tilfældig har dannet Dem om en Ideal-Maskine. De bør saaledes ikke lægge for megen vægt paa, om Maskinen i sit Udseende svarer til Deres Skønheds-Opfattelse. Intet er saa variabelt som Skønhedsbegreberne. Da Pneumatic-Hjulene kom frem, fandt man strax, at de var som Elefantben på en Fuldblodshoppe. Nu tænker man anderledes. Det er bare Vanen, der gør det.

(Af Sylvester Hvids Cycle-Haandbog, s. 25)

Mark Cavendish var i asfalten i går, og derfor fik André Greipel spurtsejren et par kilometer længere fremme.

Sådan blev det konkluderet i mange medier i aftes og her til morgen. Og det blev tilføjet, at et styrt gør Cavendish sur, så i dag vil han vide at tage revanche.

Men opfattelsen bygger jo på en antagelse af, at Cavendish er en stærkere sprinter end Greipel. At kun når Cavendish – verdensmesteren fra København 2011 – har uheld, kan Greipel – der i denne sæson har vundet 12 gange – slå til og tage sejren.

Den vurdering deler jeg ikke. For det er efter min opfattelse også en underkendelse af den betydning, sprinterens hold har for hans muligheder i spurten.

Tyske ’Tour’ beskriver i deres optaktsmagasin André Greipel med disse ord:

”Næppe nogen af sprinterne træder pedalerne med så stor kraft; hans ulempe: For ofte har han været dårligt positioneret i finalen, alligevel lykkedes det ham i 2010 at få sin første sejr mod rivalen ’Cav’.”

I år kører Lotto-Belisol i denne fase af løbet nærmest udelukkende for Greipel, mens Cavendish må lukrere på, at han kan smyge sig ind i de tog, der nu kører med retning mod målstregen fra de enkelte hold.

I den sammenhæng skal man ikke underkende karaten af de boksekampe og korporlige slagudvekslinger, der finder sted i spidsen af et felt.

Men de nævnte faktorer, samt den mentale byrde, der med gårsdagens sejr er lettet fra Greipels brede skuldre, er årsag til, at jeg igen i dag tror, tyskeren tager Tour-etapen.

Dagens vinder: André Greipel, Lotto-Belisol

Dagens outsider: Mark Cavendish, Sky

Dagens vilde: Tom Veelers, Argos-Shimano

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: