Forside > Cykling, Tour de France 2012 > TOUR – Alex, forglem dig ej

TOUR – Alex, forglem dig ej

Med Mad og Drikke maa De paa lange Ture være yderst maadeholden. Ingen altfor rigelige eller overdaadige Maaltider, og ingen spirituøse Drikke! En Snaps ved hver Kro, og De mærker snart at De har dobbelt Gear

(Af: Sylvester Hvids Cycle-Haandbog, s. 58)

Denne gamle bog er en guldgrube af besynderligheder, og hver dag vil jeg citere fra den i forbindelse med årets Tour de France-blog

Hvor var det godt, at Alex Rasmussen ikke blev udtaget til Tour de France af sit hold Garmin-Sharp. Så var det nemlig ikke sikkert, at holdets ledelse, med Jonathan Vaughters i spidsen, havde udtrykt lige så stor forståelse, som tilfældet har været i løbet af dagen:

”Nu skal han komme tilbage, og forhåbentlig har han lært af det og kan se frem,” lød det ifølge TV2’s hjemmeside fra Lance Armstrongs gamle hjælperytter Vaughters.

Andre har givet udtryk for kritik af, at sagsbehandlingen har taget så lang tid. Rasmussens sag blev først rejst længe efter, at han 3 gange havde misset sine whereabouts og dermed gjort sig skyldig i for mange forseelser i henhold til UCI’s dopingregulativer – det var argumentet fra Danmarks Idræts-Forbunds dopingnævn, da man i november 2011 frikendte Rasmussen for forseelsen.

Uanset hvor ubehageligt det på det personlige plan må være for den unge mand at blive stigmatiseret på denne måde, så har karakteristikken jo i hvert fald den spin-effekt, at al snak om doping-kriminalitet er fjernet fra ham

Altså til dels en teknisk eller juridisk spidsfindig begrundelse. Ingen har udtryk tvivl om, hvorvidt Alex Rasmussen har overtrådt dopingregulativet og ikke været der, hvor han skulle i henhold til pligten til at oplyse sine whereabouts og dermed være visibel for uanmeldte dopingkontroller.

Faktisk har det været påfaldende, i hvor høj grad hele cykelmiljøet har dannet vognborg om Alex Rasmussen og understreget, hvor stort et rodehoved den fynske bane- og tempospecialist er. Det er blevet sagt igen og igen, at Rasmussen ikke kan huske fra sin næse til sin mund.

Og uanset hvor ubehageligt det på det personlige plan må være for den unge mand at blive stigmatiseret på denne måde, så har karakteristikken jo i hvert fald den spin-effekt, at al snak om doping-kriminalitet er fjernet fra ham.

Se bare på dækningen af CAS-dommen i dag: Uanset om det er på TV2, på Ekstra Bladets, Sporten.dk’s eller for den sags skyld i skikkelse af Danmarks Idræts-Forbunds elitechef og OL-holdets chef de mission, Jesper Frigast, er der ingen slinger i valsen.

”CAS har slået fast, at intet tyder på, at Alex har undladt at oplyse om sine whereabouts for at undgå dopingkontrol eller dope sig i hemmelighed. Det er bevis for, at det udelukkende skyldes sjusk. Men de siger, at det sjusk er så graverende, at han ikke kan slippe for udelukkelse. Så det er lidt et kompromis,” siger Frigast til politiken.dk.

Det er trods alt de færreste cykelryttere, der leverer rimelige resultater, der oplever at blive fyret for sjusk og rod

Det underbygger for så vidt kompromiset, at Alex Rasmussen kan beholde sine præmiepenge – oprindelig havde UCI krævet 2 års udelukkelse og tilbagebetaling af alle præmiepengene.

Men er det nu rigtigt? Det undrer mig, at ikke et eneste dansk medie – så vidt jeg har registreret over de seneste måneder, siden sagen blev kendt – har stillet spørgsmål til det, der synes at være blevet den officielle linje: At Rasmussen er et rodehoved. Sådan som jeg fulgte sagen, gik det ganske hurtigt med at acceptere den vinkel.

Det er en helt anden tilgang til tingene end sidst, der var en dansk rytter med efternavnet Rasmussen, der havde rod i sine whereabouts. Begge sager har jo også den konsekvens for deres danske hovedperson, at de er blevet fyret for løgnene, roderiet, sjuskeriet eller – kort og godt, og mere i overensstemmelse med virkeligheden, sådan som jeg ser den – for overtrædelsen af dopingreglerne.

Det er trods alt de færreste cykelryttere, der leverer rimelige resultater, der oplever at blive fyret for sjusk og rod.

Men den ændrede tilgang kan naturligvis skyldes, at journalisterne kender rytterne så godt, så de godt ved, når der er noget om snakken, og hvornår der ikke er – men kan det også være en reaktion på, at også journalisterne og medierne har fået nok af al den doping?

  1. John Aage Petersen
    4. juli 2012 kl. 21:23

    Det er jo en pointe, som mange ikke husker. Vi/DK har brug for Alex til OL for at vinde medaljer, men det var ikke første tanke ved Michaels sag. Men hvor er egentlig den juridiske
    forskel? Nej, vel? Den er meget svær at finde.

  2. Charlotte
    5. juli 2012 kl. 06:31

    Er helt enig med dig, Lars. Det er svært at se forskel på de to sager, men der har været himmelvid til forskel på reaktionerne – i medierne og fra andre holds sportsdirektører. Jeg hæfter mig især ved, at stort set alle kalder det ‘en meget hård dom’ – ift. Kyllingen er den vel ikke særlig hård, eller? Men uanset hvad, tror jeg, der er behov for de hårde domme, hvis man på noget tidspunkt skal gøre sig håb om at komme bare noget af al den doping i cykelsport til livs. Undrer mig også konstant over, at der ikke ‘fældes’ flere dopingmisbrugere, end man gør. Det skulle jo efter sigende være blevet en langt renere sport de senere år, men hvorfor er resultaterne så ikke væsentligt forringede? Enten har tidligere tiders doping jo så bare ikke haft nogen effekt over hovedet, eller også har de (nok mere sandsynligt) bare fundet på noget andet, som man endnu ikke har fundet ud af at spore…

  3. 5. juli 2012 kl. 07:37

    Jeg har fået denne fra min tidligere kollega, Michael Bjørn, Ekstra Bladet, og lægger den lige ind ‘per håndkraft’:

    Hmmm – har prøvet at lægge mine guldkorn ind to gange. Så kommer de her i stedet:
    Der er en hel del, der adskiller denne Rasmussen fra ‘den Rasmussen’.
    For det første, er Alex Rasmussens forseelser udeladelsessynder. Han glemmer at fortælle, når han drager hjem til søsterens konfirmation (jeg tvivler personligt på, at der blev serveret epo-kage eller bøffer med steroider til den fest), og når han drager til seksdagesløb i Berlin.
    ‘den Rasmussen’ indberetter bevidst en forkert destination for sine ophold. Der er i min verden stor forskel.
    Den anden ting er, at AR naturligvis fik en advarsel, da han var draget til Berlin for at køre seksdagesløb og kontrollanterne dukkede op på hans bopæl.
    Du cykler til gengæld let og elegant henover det faktum – der nok vil ødelægge dit ønske om at tilføje mistanke til AR – at han samtidig blev dopingtestet i netop Berlin i forbindelse med seksdagesløb. En test, der i øvrigt ikke afslørede noget.
    Jeg er klar over, at når man tilpas mange gange er blevet fyldt med løgn fra en bestemt gruppe mennesker, så bliver det med tiden svært at tro på nogen overhovedet.
    Men de manglende nuancer, du beskylder den nuværende dækning for at mangle, udviser du selv i dette indlæg.
    Finder det egentlig mærkværdigt, at jeg sidder og forsvarer en sportsmand i en sportsgren, som jeg selv for længst har kastet det meste af min interesse væk for. Men jeg tror ganske enkelt på, at AR er et af de mennesker, man har set så tit på sin vej: Dem med enorme talenter og en indgroet laissez faire-indstilling til netop den gave. ‘den Rasmussen’ tror jeg til gengæld ikke over en dørtærskel. Han var så besat og efterhånden sygeligt fokuseret på målet, at han retfærdiggjorde ethvert middel for at nå derhen. Når det så er sagt, håber jeg, han smadrer Rabobank i retssalen. For holdets totale dobbeltmoral er ikke køn – er overbevist om, at de vidste alt.
    venhil
    Bjørnen, Ekstra Bladet.

    PS! Angiveligt er det naturligt, at Garmin ikke hjalp ham. De vidste ganske enkelt ikke noget om advarslerne, der faldt på et andet hold, og det er ulovligt at udveksle den slags oplysninger hold og hold imellem.

  4. Peter Olesen
    5. juli 2012 kl. 07:45

    Den store forskel er, at vi ikke kender naturen af Alex Rasmussens whereabouts. Har han været i Kino Kjellerup med kæresten kl. 8 da dopingkontrollanterne stod ved hans dør lige ved siden af eller hvad er der præcis gået galt?

    Med Michael Rasmussen, der vidste alle medier, at manden med vilje havde angivet et het andet kontinent end hvor han i virkeligheden befandt sig. Og havde han ikke sågar fået svigerfamilien til at sende et brev med rettelserne eller hvordan var det nu?

    Der var med andre ord temmelig god grund til at mistænke Michael Rasmussen for snyd, fordi man kendte sagens indhold. Det gør kun ganske få denne gang.

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: