Forside > Cykling, Tour de France 2012, Uncategorized > TOUR – De høje bjerge giver ekstra i år

TOUR – De høje bjerge giver ekstra i år

Det kan ske, at De kører paa et Træ og derved Forgaflen bøjer sig.

Forgaflen bøjes i Reglen øverst oppe og hele Forhjulet trykkes da nærmere mod Pedalerne, saa Taaspidserne – ofte til Rytterens store Forundring – kommer til at røre ved Forhjulsskærmen. – Der er ellers ikke stor Ulempe forbunden derved, men det ser grimt ud, og De bør lade det rette

(Af: Sylvester Hvids Cycle-Haandbog, s. 89-90)

Michael Mørkøv står igen foran de danske mikrofoner tirsdag aften, efter endnu en dags udbrud og indhentning af point til bjergtrøjen.

”Jeg vil forsøge at gå med i udbrud og hente point, så jeg kan holde trøjen til på lørdag. Det vil være det maksimale, jeg kan få ud af det,” sagde Mørkøv (citeret efter hukommelsen) til mikrofonerne før starten på etapen fra Orchies til Boulogne-Sur-Mer i det nordvestligste hjørne af Frankrig.

Men festen slutter lige om lidt

Som sagt, så gjort. Af sted med Mørkøv, og yderligere 3 point hentet i løbet af dagen, så facit er på 9 point sammenlagt og et komfortabelt forspring til de næste.

Men festen slutter lige om lidt. Lørdag, når feltet skal fra Tomblaine til La Planche des belles Filles (199 km), venter 2 kategori-3 stigninger og en afsluttende kategori 1-stigning, og det vil være sensationelt, om Mørkøv kan fastholde førerpositionen – så skal han nemlig have point undervejs, fordi alene den afsluttende stigning indbringer 20 point til vinderen.

Det fremgår af nedenstående tabel over, hvornår der er point til hvem på bjergene. Og i særdeleshed er der grund til at notere, at vinderen af etape 7., 11. og 17. får fordoblet pointtallet – dermed er der som nævnt 20 point i vente til vinderen på lørdag.

Placering Hors Categorie 1. Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori
1. 25 10 5 2 1
2. 20 8 3 1
3. 16 6 2
4. 14 4 1
5. 12 2
6. 10 1
7. 8
8. 6
9. 4
10. 2

I de forskellige Tour-optaktsmagasiner og beskrivelser er der naturligvis ingen, der har peget på Michael Mørkøv som den endelige vinder af det, Michael Rasmussen i sin tid kaldte ’en billig klud’ – i Ekstra Bladets fine Tour-magasin har man naturligvis fokuseret på Mørkøvs holdkammerat, Chris Anker Sørensen, som blandt andet i interviewet med Brian Askvig kommer med følgende bramfri vurdering:

Ekstra Bladets Tour-magasin 2012

”Ikke mange danskere har kørt i den prikkede trøje, og selv én dag i den trøje ville gøre mig stolt ad helvede til. Jeg går efter at vinde bjergkonkurrencen, og skulle det lykkes, vil det være et kæmpe resultat for mig. Det ville være det største hidtil i min karriere.”

Man skal passe på med at tage drømmene fra folk, men det er godt nok en tårnhøj ambition, Chris Anker har sat sig i Tour de France 2012 – netop på grund af, at sejrherren på tre af bjerg-nøgleetaperne får fordoblet pointhøsten.

De klassements-aspiranter, der ikke har tempokørselskvaliteter af fineste karat, må benytte sig af enhver lejlighed til at vinde tid i bjergene

Men også fordi det må forventes, at klassementsrytterne giver det et skud, hver eneste gang, de kan forsøge at vinde tid fra hinanden i bjergene i år.

Det sker af to årsager, sådan som jeg ser det; for det første er det vanskeligt at se konturerne af en egentlig kejser i feltet, sådan som Armstrong og Contador på hver sin måde har været det i de seneste mange år. For det andet er der så mange enkeltstartskilometer i år (101,4 – i fjor var det samme antal 42,5), at de klassements-aspiranter, der ikke har tempokørselskvaliteter af fineste karat, må benytte sig af enhver lejlighed til at vinde tid i bjergene.

Og det gør det svært at se, at andre end de allerfineste klatrere kan holde det halsende ulvekobbel bag sig. I den kategori regner jeg ikke helt Chris Anker Sørensen, men jeg vil glæde mig til at blive overrasket over ham.

Det tyske magasin Tour har også en optakts-sektion, og her har man følgende 3 favoritter til den samlede bjergtrøje (med mit korte resumé af deres begrundelse for valget):

Pierre Rolland, Team Europcar – i fjor fulgte han sin kaptajn, Thomas Voeckler, i de høje bjerge, og ofte virkede han mere frisk. Han viste sit store potentiale, da han vandt den store alpeetape til L’Alpe d’Huez

Samuel Sanchez, Euskaltel-Euskadia – han er også en rimelig temporytter og er derfor også kandidat til Tour-podiet sammenlangt

Jelle Vanendert, Lotto-Belisol – kun de virkelige insidere kendte belgieren, før han i 2011 vandt på Plateau de Beille. Men en hjælperrolle for kaptajnen Jurgen Van Den Brock kan indskrænke hans muligheder

Med andre ord er det i disse første Tour-dage fuldstændig, som det plejer at være: Fyldt med forudsigelser og mere eller mindre afvekslende måder at bryde forudsigelighedens trummerum og nærmest flade sprinteretaper på.

Denne gang dog med den velkomne nuance, at det har været med Michael Mørkøv i en af de større biroller…

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: