Forside > Cykling, Tour de France 2012, Uncategorized > TOUR – En ny tids Michael i prikker

TOUR – En ny tids Michael i prikker

Søm og Knappenaale kan ganske vist punktere (stikke Hul i) Ringene, men da denne Slags Genstande jo ikke, siden Pneumatic-Ringe blev opfundne, har lagt sig den vane til at stille sig paa Hovedet, og da de i liggende Stilling ingen Skade gør paa Ringen, saa vil selv den mindre dannede Læser kunde indse, at han ikke behøver af den Grund at gøre sig mange bekymringer.

Virkelig Risiko er der kun, hvis man overkører sjælden forekommende Genstande, som Cigarkasselaag og Hestesko med Søm i, Tjørnekviste, Pindsvin og deslige, og denne Risiko er, som Erfaringen viser, ganske overordentlig lille

(Af: Sylvester Hvids Cycle-Haandbog, s. 21)

Denne gamle bog er en guldgrube af besynderligheder, og hver dag vil jeg citere fra den i forbindelse med årets Tour de France-blog

Note, tirsdag d. 3. juli 07.56: Et par læsere har kommenteret mine bemærkninger om Riis og Rasmussen på Facebook. Jeg anerkender, at tonen er lige lovlig kæk (bank-bank og Bilka-blikfang er nævnt som eksempler) men hvis man forstår indholdet sådan, at jeg ikke er alt for imponeret af de to’s moralske standard, er det ikke forkert (LW)

To danskere før Michael Mørkøv har kørt i den prikkede bjergtrøje. Det er Bjarne Riis (1993) og Michael Rasmussen (2004 og frem), og på den måde er det en smule tankevækkende at se begejstringen over Mørkøvs præstation i disse dage i de danske medier.

Begge hans forgængere i den polkadottede trikot var jo forhærdede løgnere på cykel og med til at skubbe til sportens moral i flere år. Begge er fortsat med til at præge cykelsporten i dag, Riis som ejer af det finansielle konglomeratsponserede Team Saxo-Tinkoff-Bank-Bank, og Rasmussen som Bilka-blikfang for salg af cykler og som mere højt talende end stærkt ydede holdkaptajn på det noget mindre hold Christina Onfone Watches.

Begge hans forgængere i den polkadottede trikot var jo forhærdede løgnere på cykel

Og både Riis og Rasmussen har altså kørt i den prikkede trøje. Riis kun en enkelt dag, så fik han kig på den gule trøje og foretog sig det nødvendige for at få den på i Paris i 1996; Rasmussen havde den prikkede trøje på lidt længere og kørte efter den i et par sæsoner (vandt den i 2005 og 2006), selv om han kaldte trøjen for en billig klud.

Så hvis man skal dømme ud fra fortiden, er det ikke en hædersbetegnelse for ærlige danske gentlemen på cykel at bære den hvide trøje med de røde prikker. Men bedømmelsen er jo netop foretaget med bakspejlet som pejlemærke (og den har jeg måske så savnet lidt i mediedækningen, men tiderne ændrer sig jo…) og da denne signatur jo har et optimistisk og positivt syn på nutidens unge, skal jeg derfor her begrunde, hvorfor jeg faktisk synes, Mørkøv fortjener anerkendelse og respekt for sin indsats.

Helt tilbage i midten af forrige årti mødte jeg første gang Mørkøv, da han var helt ung rytter på banelandsholdet og på Team GLS, senere Capinordic. Han var allerede som teenager en målbevidst gut, der udstrålede stor seriøsitet og imødekommenhed, og han har altid haft et tillidsfuldt forhold til pressen. Jeg tror såmænd ikke, han har fået træning i mediehåndtering, men han omgås bare journalisterne med stor naturlighed og ligefremhed.

I 2008 trænede jeg i forsommeren til at løbe et maratonløb, og en dag på en meget lang tur rundt i kanten af København mødte jeg pludselig Mørkøv, som var på vej ud på træningstur. Han stoppede, og vi sludrede lidt om vind og vejr og det forestående DM på landevej i Faaborg.

Michael Mørkøv kører cykelløb med stor tro på egne evner – men med en endnu større tålmodighed i forhold til sit talents udfoldelse, og så har han en meget høj moral: Arbejdet skal gøres færdig hver dag!

Et par uger senere stod jeg på toppen af Golfbanebakken uden for Faaborg i løbets indledende fase. Michael Mørkøv kom først op ad bakken, han var stukket i udbrud, og fik et par omgange for sig selv for siden at blive indhentet og deklasseret.

Den gang var han 23. I dag er han 27. Han har udviklet sig kolossalt som rytter i de forløbne 4 år, og her til aften, da han var på DR i Aften-Tour, tænkte jeg på, at han er værd at lytte til, når han giver udtryk for, at han nok skal udvikle sig yderligere, og at han har fremtiden for sig.

Michael Mørkøv kører cykelløb med stor tro på egne evner – men med en endnu større tålmodighed i forhold til sit talents udfoldelse, og så har han en meget høj moral: Arbejdet skal gøres færdig hver dag!

Baggrunden for dette fik jeg et indblik i en sen nattetime efter hans og Alex Rasmussens første sejr i det københavnske seksdagesløb i Ballerup i februar 2009. Det førte til nedenstående artikel, som blev bragt første gang i Ekstra Bladet 5. februar det år.

Cykelstjerne efter personlig tragedie

Michael Mørkøv tilegner sejren i 6-dagesløbet sin far, der døde af cancer for halvandet år siden

Michael var 10 år gammel, da hans far en dag sidst på eftermiddagen kaldte på ham.

”Så sagde han til mig, at vi lige skulle køre en tur. Og jeg kunne godt se, vi kørte ind mod byen, og på et tidspunkt begyndte jeg at kunne kende bygningerne. Men så holdt vi ved Forum, og min far tog mig med ind at se 6-dagesløbet. Det var den aften, min fascination af cykelløb startede.

Turen til Forum var på sin vis hans måde at lade mig træde ind i de voksnes rækker. Det var den følelse, jeg fik den aften.

Det var min far, der gav mig fascinationen. Han var selv meget optaget af 6-dagesløb. Men han nåede aldrig at se mig blive en del af par nummer 7. Og han så mig heller ikke vinde.”

Michael Mørkøv sidder i en trang kabine på inderkredsen i Ballerup Super Arena.

Det er langt over midnat. Publikum har forladt hallen efter nogle medrivende timer tirsdag aften. Timer, der omkring midnat førte til, at et dansk par nummer 7 igen kunne trække sig ud af 6-dagesløbet som vindere.

Stemningen var euforisk. Det var en af de aftener, hvor alt syntes at lykkes, og selv om man senere kunne tænke, at konkurrenternes passivitet faldt på de rette tidspunkter i den afgørende jagt for par nummer 7, ændrer det ikke på, at Michael Mørkøv og Alex Rasmussen var feltets stærkeste par.

Men nu er laurbærkransen taget af. Æresrunderne er overstået, løbsdirektøren har været forbi med en kuvert med en check for strabadserne, og kabiner, cykler og udstyr er ved at blive taget ned.

Imens sidder Michael Mørkøv og tænker tilbage. På den gang, da hans far kørte ham til Forum. På den gang, da hans farmor og farfar kom hjem derinde fra og forærede ham en T-shirt med 7-tallet på ryggen.

”Den trøje kørte jeg jo rundt i villakvarteret i den næste lange tid. Min lillebror, Jesper, havde fået en tysker-trøje af dem. Så skulle han jo have baghjul,” siger Michael Mørkøv.

Han er krøbet lidt ind i sig selv i hjørnet af den smalle boks. De seneste år har han givet alt for cykelsporten. Træningslejre i ugevis, år efter år. Løb over alt på kloden, og stævner i fjerne verdensdele.

For to år siden var han med resten af banelandsholdet i Australien. De forberedte sig på en afdeling af World Cup og var inde i det spor, der senere skulle føre 4000 meter-holdet til OL-sølv i Beijing og VM-sølv i Manchester i løbet af 2008.

”Så skrev min mor derud en dag. Hun fortalte, at far var blevet meget syg, og der tænkte jeg, at det var lidt underligt, for min far var aldrig syg.

Da jeg kom hjem, fik jeg at vide, at det var cancer. Og så tænkte jeg, at det nok skulle blive bedre, for han var jo stærk. Men det blev det ikke. Han blev gradvis mere syg, og i juni måned 2007, inden vi skulle med landsholdet til Kina for at forberede os på OL året efter, fik jeg taget afsked med ham,” fortæller Michael Mørkøv.

Han er afklaret at lytte til. Fattet, som er han kommet over tabet af sin far med sig selv i behold. Men også berørt over situationen – Mørkøv har aldrig fortalt historien offentligt før, men nu har han besluttet sig, og så skal det gøres ordentligt.

”Da vi havde kørt første etape i Kina af et løb, vi deltog i, ringede min telefon. Det var mor, og hun sagde, at far var død,” siger Michael Mørkøv.

Michaels far var 56, da han døde. Han efterlod sig en stor familie, hvor alle tre sønner i denne uge var i aktion i Ballerup Super Arena – ud over Michael Mørkøv var Jesper Mørkøv med i det rigtige 6-dagesløb, mens lillebror Jacob Mørkøv deltog i U23-løbet.

Tirsdag aften var meget følelsesladet for dem alle. Mor, farmor og farfar var kommet til Ballerup, og Michael Mørkøv fortæller, hvordan han tænkte på sin far adskillige gange i løbet af finale-aftenen.

”Og da jeg lige havde vundet og kørte rundt på banen, passerede jeg Jesper, og jeg kunne se, at han havde tårer i øjnene. Jeg ved, at han også tænkte på vores far,” siger Michael Mørkøv.

Den 23-årige cykelrytter, der i går forlod Danmark for at flyve til Californien på træningslejr med sit ny hold, Bjarne Riis’ Team Saxo Bank, er ikke berørt i negativ forstand af den personlige tragedie.

Så det vil være forkert at sige, at faderens død var et brændstof for ham på vejen mod sejren i tirsdags – den sejr, han betegner som sin største personlige triumf i karrieren endnu, og den sejr, som han mener vil forandre ham som cykelrytter.

”Jeg er sikker på, at det her er en forløsning, der vil bringe Alex og jeg et skridt videre,” siger Mørkøv.

Men faderens død har præget ham på andre måder. Gode måder – der er ikke ting, Michael Mørkøv ikke fik fortalt sin far, inden han gik bort.

”Da jeg stod på sygehuset og sagde farvel, fik jeg sagt, at han havde altid været en god far. Det takkede jeg ham for.

Og så sagde han til mig, at jeg skulle fortsætte med at leve, som jeg gjorde. Jeg skulle bestræbe mig på at være ærlig og flittig. Det er det, jeg har taget med mig. Det er det, jeg lever og arbejder ud fra – at være ærlig og flittig.”

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: