Forside > Cykling, Uncategorized > CYKLING: Tak, Lars Bak

CYKLING: Tak, Lars Bak

Sådan en helligdag kan det være vanskeligt at motivere sig til motion, så efter en doven formiddag og sen spisning blev den næsten 3, før jeg kom ud – først i løb, så cykel og til sidst en kort løbetur igen, som en slags privat duatlon. I alt strakte det sig, inklusive skoskift osv., over små 2 timer, og derfor var det reelt set mere held end forstand, at jeg kom ind i entréen og bad Fruen om at tænde for TV2.

Jeg ville gerne lige se afslutningen på dagens Giro-etape med mål i Sestri Levante.

Heldigvis var der stadig 7 kilometer tilbage på det tidspunkt, og væddeløbet var bare i fuld gang. Rytterne dundrede ned mod stregen, og de flimrende billeder viste jyske Lars Bak være en del af udbrudsgruppen på i alt 7 ryttere.

Når sandheden skal frem, så er jeg ikke altid lige imponeret af Rolf Sørensens og Dennis Ritters kommentarspor til cykelsporten; jeg synes for ofte, de fokuserer på det nationale og lokale islæt og ikke på sporten som sådan. Sådan er opskriften selvfølgelig, når reportagerne skal løftes på moderkanalen TV2 – jeg kan bare bedre lide Eurosports Leif Mortensen, Jakob Piil og Thomas Bay, men jeg kan ikke fange kanalen med min nuværende pakke.

Og lige præcis i dag var det jo sådan set i orden, at Sørensen og Ritter heppede på Bak – for han vandt jo i fuldstændig overlegen stil.

For Bak selv må det give stof til eftertanke. Det er uden sammenligning hans største sejr i karrieren, og den blev skabt på helt klassisk facon for en mand, der ikke er sprinter og ikke er etapeløbsrytter – han trådte fra sine følgesvende og var ikke til at hente igen.

Et kig på gruppen, han fulgtes med, viser, at det ikke just var et dansk a-klassefelt. Sandy Casar, Jan Bakelants, Ivan Santaromita – kapable folk fra store hold, og ryttere, som man ikke bare betvinger.

Men det gjorde Bak. Og til det er der kun at sige: Tak!

Og vi kan så forvente, at sejren bliver beskrevet i malende vendinger i de danske medier både online og i papirformat i morgen. Dækningen vil måske endda nå op i nærheden af det omfang, Giro d’Italia havde i de toneangivende aviser for et par uger siden, da løbet startede i det jyske.

I den mellemliggende periode har det til gengæld nærmest været usynligt. I den forgangne weekend, hvor løbet rundede et par gode bjerge, og hvor der vel godt kunne være grund til at trække et par streger til en status undervejs – efter holdtidskørslen osv. – var der bemærkelsesværdigt lidt om løbet i aviserne.

Det er ærgerligt, synes jeg. Den inkonsekvente dækning, som det gælder for både cykelsporten og de fleste andre sportsgrene, får vel den betydning, at læserne går over til specialmedier på nettet. For cyklingens vedkommende sider som feltet.dk og cyclingnews.com – og det har igen den konsekvens, at de danske mediers journalister ikke har den ekspertise, som de ville have, hvis de skulle dække stoffet konsekvent.

På den anden side: Hen over weekenden kan vi nok nyde nogle gode artikler om løbet og sporten og læse et par stærke portrætter af dagens triumfator, Lars Bak. Jeg under ham den sejr, og jeg håber, han vil benytte den til at tage et trin op i sin karriere og begynde at høste lidt flere sejre.

For det var uendeligt skarpt kørt. Et eksempel til efterfølgelse.

  1. John Aage Petersen
    17. maj 2012 kl. 19:54

    Er enig med dig mht. kommentatorerne. Ser og hører altid Eurosport. De er desuden også – synes jeg – mere tilbagelænede og ikke så højtidelige uden at det går ud over faglig- og sagligheden.

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: