Forside > Atletik, Uncategorized > OL LONDON: Verdens hurtigste mænd er på vej

OL LONDON: Verdens hurtigste mænd er på vej

Siden viste det sig jo, at flere af dem og deres samtidige sprinter-konkurrenter ikke kun trænede i afsondrethed og levede af gulerodssaft og dybe benbøjninger

Det her foto tog jeg med en mobiltelefon fra pressepladserne i Beijing, da Usain Bolt havde vundet guld og sat verdensrekord på 100 meter i 2008

I foråret 2000 var jeg i USA. Blandt andet for at interviewe Joachim B. Olsen, der på det tidspunkt ikke sov på tilfældige københavnske parlamentskontorer på halvflade luftmadrasser, men studerede historie på et universitet og blev bedre og bedre til at støde kugle, og blandt andet for at dække en VM-titelkamp i boksning i Las Vegas med Johnny Bredal. Og så havde vi formuleret en ’fri opgave’ forud for OL 2000 i Sydney: Find Maurice Greene, Ato Boldon og de andre sprintere i Los Angeles, hvor de træner.

Det lykkedes aldrig for mig. Opringninger og en tur derud gav intet resultat; der var lukket og spærret af for offentligheden, og det var, måtte man forstå, fordi de var så fokuserede på Sydney-legene, at de var nødt til at være i enrum. Mine forsøg på at lave en reportage om, hvordan nogle af verdens hurtigste mænd trænede til OL blev således ikke til noget.

Nu er det Usain-time

Siden viste det sig jo, at flere af dem og deres samtidige sprinter-konkurrenter ikke kun trænede i afsondrethed og levede af gulerodssaft og dybe benbøjninger. I 2003 detonerede det, der blev kendt som BALCO-skandalen, og den rev navnkundige folk som Marion Jones og Dwain Chambers med sig i faldet under bagmanden Victor Conte. Systematisk doping, snyd på vægten, og alle de mistanker, der var blevet næret – af fuldstændig lignende karakter som dem i årevis inden for cykelsporten, som jo også blev til den skinbarligste virkelighed i 1998 og frem – materialiserede sig under den olympiske kongedisciplin over dem alle: 100 meter.

Maurice Greene og Ato Boldon og Donovan Bailey er historie i dag. Nu er det Usain-time, og jamaicaneren har flyttet grænserne for det mulige til nye rekorder i de seneste 4-5 år. Godt hjulpet på vej af sin træner Glen Mills og et træningsfællesskab med – i de seneste år – det måske endnu større og yngre talent Yohan Blake og andre landsmænd.

Men for mit vedkommende har oplevelsen fra Los Angeles egentlig altid siddet i baghovedet. De mange år, jeg var cykelsportsreporter, blev jeg ofte spurgt, om jeg egentlig troede, at rytterne kunne vinde Tour de France uden at være dopet. Og så var der kommet nye fine metoder og interne kontroller på holdene og hvad-har-vi, og det blev stadig sværere at holde sin mistro ved lige, hvis man gerne vil basere den på bare en smule virkelighedsnærhed – men 2 år senere røg endnu et par stjerneryttere i dopingfælden, og det gjorde selvfølgelig mistroen evigt tilstedeværende.

Verdens hurtigste mænd bliver sjældent fanget (det kan være, de bare stikker af fra dopingkontrollen…)

For 100 meters vedkommende er det endnu mere markant, men også endnu mindre underbygget. Jeg mener: Antallet af dopede cykelryttere virker til at være konstant og højt. Der kører igen og igen politiundersøgelser og andet snas i de sydeuropæiske lande, så der er nok noget om det, og det er fint at have med som et lille filter, når vi nu sidder og ser på al dramatikken fra landevejene år ud og år ind.

Sådan er det bare ikke på 100 meter. Verdens hurtigste mænd bliver sjældent fanget (det kan være, de bare stikker af fra dopingkontrollen…) og de må som sådan anses for at være rene. Men de løber alligevel på nogle tider, der virker helt surreelle – det er jo ikke, fordi den hurtigste dansker er en langsom mand, men han er alligevel 1 sekund langsommere end den hurtigste i verden, og det er simpelt hen en evighed. For få år siden var forskellen 0,6-0,7 sekund, og danskeren er ikke blevet langsommere!

(Note: Jeg tænker her ikke på en specifik dansker, men tager den gennemsnitlige hurtige tid på 10,60 som udgangspunkt velvidende, at den danske rekord er knap 3/10 hurtigere)

I foråret her har jeg så givet Usain Bolt nogle flere overvejelser. Hans sæson i 2011 var ikke fænomenal, så hvordan mon han forbereder sig på OL 2012 i London?

På iaaf.org er der i dag lagt udskrift af en telekonference med Bolts træner, Glen Mills, ud til frit gennemsyn, og det fik mig til at lede lidt mere intensivt efter nyt.

Mills taler absolut kun i overskrifter og svarer ikke særskilt udførligt, men han har dog stillet sig til rådighed. Det viser sig i følgende ordveksling om Blake og Bolts forberedelse:

Do they have the same training programme?

They basically train at the same time every day but they don’t necessarily do the same programme. They are two different kinds of runners. We tend to be more specific with our programmes. But sometimes they do similar workouts.

Are you happy with Bolt’s strength development?

We have developed over the years his strength level and are happy with the level it is at the moment. We continue to work on his biomechanics so that we can create perfection in the execution of his sprinting.

Et andet sted på nettet kan man læse, hvordan den tredje store jamaicanske sprinter, Asafa Powell, forbereder sig til OL. Det sker ganske få kilometer væk fra, hvor Bolt og Blake er i gang – Powell træner på det nationale atletikstadion i Kingston, og det er, forstår man, med de åbne døres politik og synligt for alle.

Det kunne Daily Mails udsendte reporter fortælle om i en historie, der er fundet på websitet Independent Online, som er sydafrikansk (!).

Neil Ashton opsøgte stadion for at fokusere på en træningsgæst, nemlig den britiske sprinter Dwain Chambers, som forbereder sig til OL, men som endnu ikke ved, om han kan få lov til at deltage i stævnet på hjemmebanen. Ikke fordi Chambers ikke har kvaliteten og kvalifikationerne som sådan, men fordi han fik en dopingstraf som følge af ovennævnte BALCO-sag; den nationale britiske olympiske komité besluttede, at tidligere dopingdømte atleter ikke må deltage i OL nogen sinde igen, men lige nu går den sag sin gang ved den internationale sportsdomstol CAS, og Chambers har, så vidt jeg kan vurdere, begrundet håb om at få medhold.

I fjor løb Chambers 10,01 sekunder, og med den tid var han ikke mellem de 20 hurtigste i hele verden

Så han træner sammen med Asafa Powell i Kingston. Reportagen fortæller, hvordan de to mødes med andre i træningsgruppen under ledelse af Stephen Francis klokken 6 om morgenen og lige fyrer et tre timers træningsforløb af – i en cyklus på 5 uger er det med benhård træning de 4 uger, og så 7 dage med regeneration og lettere træning.

Chambers’ historie er i øvrigt et godt eksempel på den eksplosive udvikling, 100 meter har gennemgået på 10-12 år. Da han var dopet og stærkest, løb briten 9,97 sekunder og var finalist ved de store stævner. I fjor løb han 10,01 sekunder, og med den tid var han ikke mellem de 20 hurtigste i hele verden.

Et andet sted, henne i USA i Clermont (Florida), forbereder den tilsyneladende evigt uheldige Tyson Gay sig. I begyndelsen af april fortalte han ESPN Magazine, hvordan han igen i dette forår er røget ind i fiberskader og forstrækninger og andet utøj, der hæmmer hans ambition og indlysende kvalitet som førsteudfordrer til de jamaicanske hurtigløbere. Som det ses af dette klip:

So far this year, it’s the same story, with small injury setbacks (an adductor problem, and inflammation near his pubic bone) slowing his training and forcing him to focus on the 100 and forgo an attempt at the 200.

Is it age, the strain of sprinting on the human body, or just bad luck?

“I think it’s a little bit of all three,” he says. “But a lot of times, I didn’t know there was this much bad luck in the world, you know what I mean? I mean, all these nagging injuries; I’m not getting hit, I’m not getting beat up. I lift weights and I run, that’s what I do. But it’s been a learning experience.”

Med andre ord: De hurtigste mænd i verden forbereder sig til at være hurtigere end nogen sinde før – og i hvert fald hurtigere end alle andre, når den olympiske finale afvikles i London.

Det bliver spændende. Og tankevækkende.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: