Forside > Atletik, Uncategorized > LONDON MARATON: Danske regnestykker dagen før dagen

LONDON MARATON: Danske regnestykker dagen før dagen

Når man har fundet sin rytme, handler det i starten om ikke at løbe for hurtigt

Hvordan knækker man en nød, der er 42 kilometer lang, på mindre end 2.15 timer? Det spørgsmål dunker rundt i hovederne på danskerne Henrik Them og Jesper Faurschou, der søndag løber London Maraton.

Jesper har løbet maraton på 2.16,15 timer sidste år, og dermed har han klaret kvalifikationskravet til OL i London. Men han er ikke udtaget endnu. Og Henrik Them kan ’snyde’ Jesper på målstregen, hvis Henrik forbedrer sin tid fra sidste år på 2.17,47 timer til at være bedre end Jespers.

For det danske b-krav til OL er netop 2.17 timer, og den hurtigste af de 2 kommer med.

Hvis altså ikke de begge løber hurtigere end 2.15 timer, som er det danske a-krav. Og det er akkurat det mål, de 2 danskere har sat sig – men så skal det hele klappe, og tempo, timing og mellemtider skal sidde lige i skabet. Det tumler de med i de sidste timer før løbet starter søndag 9.45, lokal tid (10.45 dansk tid).

Jeg skal bare sørge for at løbe 8½ x 5 kilometer på under 16 – så spiller det!

Henrik Them har en udregning, som er lige dele logisk og imponerende.

”Jeg skal bare sørge for at løbe 8½ x 5 kilometer på under 16 – så spiller det!”

Hans udregning gælder morgendagens London Maraton. 42,2 kilometer i den britiske hovedstad, og med målet om at løbe under 2.15 timer. Store ambitioner, men når man som Them brækker det ned i mindre bidder, bliver det måske mere overkommeligt.

Hans regnestykke giver 42,5 kilometer på maksimalt 2.16 timer. Og så hænger det sammen, selv om blot en enkelt 5 km på under 16 minutter – eller 10 km på under 32 minutter – for majoriteten af løbere er en nærmest uspiselig mundfuld.

Jesper Faurschou har ikke på samme måde delt løbet tidsmæssigt ind i bidder. Men herningenseren opererer også med at gøre London Maraton til en mentalt overkommelig opgave.

”Jeg har ikke ur på, når jeg løber. Og hvis jeg ikke skal begynde at bruge alt for mange kræfter undervejs, så pejler jeg efter væske-posterne, der ligger med 5 kilometers mellemrum. I London er løbet nemlig delt ind i miles (26,1, LW) og det giver selvfølgelig nogle andre mellemtider,” forklarer Jesper.

Jeg håber på at løbe 2.14, men løber jeg 2.15 eller 2.16, så er det også okay, hvis jeg undervejs i løbet har gjort, hvad jeg kunne

Han kender ruten fra i fjor. Og Jespers forklaring på det optimale maratonløb er egentlig også enkel:

”Man skal hurtigt finde en god rytme i sit løb. I starten er det så nemt at lade sig rive med i et hurtigt tempo, fordi man har gået og forberedt sig på løbet så længe, og der er så mange mennesker – det giver adrenalin før starten, og det skal man kunne håndtere.”

”Når man har fundet sin rytme, handler det i starten om ikke at løbe for hurtigt. Hellere et par sekunder for langsomt i starten, og så kigger jeg som nævnt kun 5 kilometer frem, til næste væskestation. Det bliver for svært at holde fokus på målet, når der stadig er 20-25-30 kilometer tilbage. På den måde håber jeg på, at jeg kan holde trætheden væk så længe som muligt.”

”Sidste år kom den ved 37 kilometer. Mentalt var det til at håndtere, fordi der så kun var 4-5 kilometer hjem. Det er jo den eneste ting, der er givet omkring et maratonløb – at trætheden skal nok melde sig på et tidspunkt,” siger Jesper.

Henrik har gjort sig en række lignende overvejelser om, hvordan han skal klare udfordringen. Og han har også tænkt, hvordan han håndterer en mulig skuffelse.

For i særdeleshed hos Henrik må det spille ind, at han sætter alt på ét bræt. Han har ikke klaret OL-kravet, men må forbedre sig 3 minutter på distancen for at være sikker på billetten. Det er også i det lys, Henriks enorme indsats skal ses – men hvad nu, hvis det ikke er nok?

”Jeg fokuserer på det optimale løb. Jeg tænker på, at jeg under alle omstændigheder har gjort, hvad jeg kunne. Jeg håber på at løbe 2.14, men løber jeg 2.15 eller 2.16, så er det også okay, hvis jeg undervejs i løbet har gjort, hvad jeg kunne,” siger Henrik.

”Mine tanker går også på, om jeg kommer til at ligge alene eller bliver en del af en gruppe. Om jeg skal trække andre, eller om jeg får en dag, hvor det ikke fungerer – for den slags dage kommer jo, det ved man godt,” siger Henrik.

”Den første 10 kilometer skal tages med ro. Det optimale løb afgøres jo ikke på den del af distancen. Her kan man til gengæld tabe det hele på gulvet, hvis man ikke tænker sig om. Efter 10 kilometer handler det om at have det godt, og det bedste løb er, hvor jeg undervejs er glad og afslappet – sådan havde jeg det i Berlin, da jeg løb 2.17, og sådan vil jeg gerne have det igen i London. Det drejer sig om følelse og rytme og fornemmelse, ikke om at løbe efter en bestemt tid på sit ur,” siger Henrik.

Jeg ville hellere have, det var 12-15 grader, tørvejr og ingen vind

En ubekendt faktor i et maratonløb er vejret. I sidste uge var der Boston Maraton, og her lagde en trykkende hedebølge sig over arrangementet, så toptiderne var næsten 10 minutter langsommere end sidste år, og adskillige OL-bejlere (og almindelige motionister) oplevede en stor nedtur.

”Jeg kender løbere, der valgte at satse på Boston som kvalifikation til OL. Det er jeg godt nok glad for, at jeg ikke gjorde. Men det gør indtryk, når man ser, hvor stor en rolle vejret spillede i det løb,” siger Henrik.

Jesper er en anelse skeptisk i forhold til vejrudsigten i London.

”Umiddelbart er det i hvert fald ikke helt optimalt. De taler om 10-12 grader, mulighed for regn, og vind fra vest. Jeg ville hellere have, det var 12-15 grader, tørvejr og ingen vind. Men det er jo, som det er,” siger Jesper.

De siger begge, at de ikke vil ’løbe efter den anden’, hvilket skal forstås sådan, at de vil forsøge at løbe deres eget løb.

”Men det giver sig selv, at vi kommer til at ligge i den samme rytme. Vi har samme mål – at løbe under 2.15, så selvfølgelig vil vi have øje for hinanden,” siger Jesper.

Begge erklærer, at de har haft den optimale forberedelse. De er ankommet til London inden for de seneste dage, og de har styr på startsted, nummer og alle de praktiske ting. I virkeligheden skal det sidste døgn før løbet starter bare forløbe stille og roligt.

I morgen gælder det. Drømmen – ikke kun for Jesper og Henrik – er, at 2 danske mænd kvalificerer sig til OL i maratonløb.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: