Forside > Uncategorized > FODBOLD: Noget om ekspertise

FODBOLD: Noget om ekspertise

Jeg vil ikke skjule, at jeg også jævnligt føler mig fuldt på omgangshøjde med Jan Kalborg…

Søndag aften, da Fruen og jeg fragtede os selv og børn hjem fra sommerhus efter påskens fridage, hørte vi DR-programmet Sport på 3’eren. Det er ingen hemmelighed, at Fruen er glødende AGF-fan, og jeg kan bare godt lide at følge med, så den stod på AGF-FCK i radioen, mens mørket faldt på.

Kampens resultat gav ikke anledning til større ægteskabelige kriser. Men jeg var nødt til at forsikre mig, at jeg havde hørt rigtigt, da opgøret lakkede mod enden. For pludselig sad DR-journalist Morten Hausborg alene i DR-boksen i Aarhus – DR-Sportens ekspert Jan Kalborg havde forladt sin plads for at komme ud til sin bil og køre hjem. Forklaringen, som Hausborg gav, var, at den tidligere Hvidovre-træner dermed undgik køer.

Det fik mig til at opdatere min Facebook med følgende adressering:

”Blev alligevel overrasket i bilen på vej hjem, da P3-Sportens såkaldte ekspert-kommentator Jan Kalborg valgte at forlade boksen før tid. Ifølge stationens udsendte med begrundelsen, at han dermed kunne undgå kø uden for Stadion efter kampen AGF-FCK. På mig virker det uprofessionelt”

Det har i løbet af aftenen i går og dagen i dag affødt forskellige reaktioner. En del koncentrerer sig om det faktum, at de skrivende tydeligt ikke har den store respekt for Kalborg som ekspert.

Det er en karakteristik, man som ’ekspert’ er nødt til at døje; i en del år som cykelreporter og –kommentator på Ekstra Bladet blev jeg også til tider bedt om at udtale mig som ekspert, og det er umuligt at sige noget, som der ikke sidder læsere, lyttere eller seere og ved meget bedre end eksperten. Sådan er ekspertens lod i livet; men jeg vil ikke skjule, at jeg også jævnligt føler mig fuldt på omgangshøjde med Jan Kalborg…

En anden kommentar er, at man skal lade være at skrive om andres fejl. Underforstået: Vi er ikke selv ufejlbarlige.

Og det er jo helt korrekt. Til mit forsvar – eller til forklaring – vil jeg dog anholde, at min opdatering udelukkende gik på den forundring, jeg vitterlig følte omkring, at en fodboldekspert i en direkte udsendelse forlader stolen uden anden begrundelse, end at han skal nå at køre hjem i sin bil. Det vil jeg fastholde er uprofessionelt.

Det kan jeg så have min mening om. Det, der tæller, er i sidste ende, om Jan Kalborgs arbejdsgiver synes, de får nok for pengene. Og det behøver selvfølgelig ikke være 3-5 minutters fravær, der afgør det.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: