Forside > Motion, Uncategorized > MOTION: At løbe sig fri

MOTION: At løbe sig fri

Når jeg løber eller cykler, koncentrerer jeg mig om det

Mange taler om, at løb og motion giver en særlig rus eller lykkefølelse. Det såkaldte ’Runners High’, hvor kroppen tager over, viljen sættes fri, og tankerne flyver alle andre steder hen end til den krop, der smerter under anstrengelserne.

Det har Lasse Foghsgaard i Weekendavisen beskrevet sådan her:

Hun har løbet i lang tid. Pludselig bliver hun ramt af en euforiserende fornemmelse – hjernen bobler over af glæde, smerterne forsvinder, kroppen mærkes lettere end nogensinde, og hun føler, hun kan blive ved i en uendelighed.

Dette fænomen er noget, de fleste idrætsudøvere i større eller mindre grad kan nikke genkendende til, og bliver populært kaldt for runners high. Det sker, fordi kroppen under intensiv motion producerer sine egne euforiserende stoffer af cannabis- eller morfinlignende karakter.

Kroppen åbner i bogstaveligste forstand for et indre apotek af euforiserende stoffer, når vi dyrker motion. Stoffer som serotonin, noradrenalin, dopamin, endocannabinoider og endorfiner rammer hjernens belønningscenter og gør os høje. Det er det samme center, som er i spil, når vi bliver beroliget af at ryge en cigaret eller får en orgasme under et samleje. Vi bliver altså belønnet for at yde en kraftpræstation – også selvom løbeturen kan fremkalde kropslige smerter og bringe vores liv i større fare.

Efter mit indlæg om viljen og vejen til målet har to gode veninder skrevet hver sin kommentar til mig. De (kommentarerne) er publiceret under indlægget, men da jeg i dag var ude at løbe (12,8 km på 1.00,15 time) tænkte jeg en hel del over, hvad Marchen og Lone skrev.

Lone har løbet både maraton og andre lange løb, og hun slår i sin kommentar meget på, at viljen kan bringe dig langt:

Nu er jeg jo tilhænger af troen på at; kan man løbe 15 km, kan man løbe en halv M. og kan man løbe en halv M, kan man løbe en hel M. – FORDI DET VIGTIGSTE ER DET MENTALE

Det tror jeg, Lone har ret i. Det er ikke for den fysiske sundheds skyld, at man skal løbe et maratonløb; det tror jeg også, professor Bente Klarlund Petersen og andre eksperter vil skrive under på. Til gengæld kan det være et boost for den mentale sundhed at træne sig op til og gennemføre maratonløbet – man bestiger et bjerg, og at kunne det har stor værdi.

Marchen hæfter sig ved, at jeg tager tid og måler distance og i det hele taget lægger meget vægt på målingerne. Sammenligner tider og præstationer. Og det får hende til at spørge:

Hej Lars!
Et lidt provokerende spørgsmål: Har du nogensinde prøvet at løbe uden ur? (eller musik, hvis du bruger det?)
Bare løbet og lyttet til naturen, dit eget åndedrag og lyden af dine egne skridt?
Når jeg læser din blog synes jeg nemlig, det lyder, som om du går meget op i tider og kilometer, og det er selvfølgelig godt, når man træner op til at løbe en maraton på en bestemt tid.
Men jeg synes ikke, det lyder særlig afstressende at løbe med kravet om en bestemt tid i baghovedet.. Hvad tænker du om det? Kan du godt opnå løbningens meditative tilstand, selv med et tikkende ur på armen?
Mange hilsner
Marchen

For mig at se strejfer Marchen tanken om Runners High her. Det vender jeg lige tilbage til. Men hun henviser også til den fulde oplevelse, naturen og vinden og lydene og alt det, der smelter sammen undervejs. Hvis det gør det.

Jeg svarede Marchen, at jeg ikke selv bruger lyd i ørerne. Det er nærmest et princip, både i forhold til at løbe og cykle og i det hele taget, at jeg ikke er til walkman, iPod eller mp3-afspiller. Når jeg løber eller cykler, koncentrerer jeg mig om det. Jeg hører fra mange, at finder man musik med det rette antal beats, virker det stimulerende for én undervejs – men jeg tror, jeg ville være nervøs for ikke at høre knallerten bagfra eller bussen fra siden, og det er en væsentlig årsag til, at jeg lader være.

En anden er så, at jeg lider af tinnitus og har et relativt høretab. Det bliver givetvis ikke bedre af musik dagen rundt.

Det er min opfattelse, at det ikke er uret, der forhindrer Runners High

Men det afstressende har jeg givet nogle tanker på turen i dag. For Marchen har ret: Det er et pres, jeg lægger på mig selv, at jeg tager tid. Eller i hvert fald, at jeg tjekker tiden undervejs. Uret er indstillet, så det ’summer’ for hver tilbagelagt kilometer, og som regel ser jeg senest da, hvordan tempoet ligger. Og ja, hvis det går lidt for langsomt i forhold til målet og forventningerne, så presser jeg mig selv lidt mere.

Den modsatte effekt lige for øjeblikket: Jeg er i ganske fin form lige nu i forhold til mine standarder. Målet om at løbe maraton på under 3.30 timer gør, at jeg tænker at løbe så jævnt som muligt med en tid for hver kilometer på 4.55-5.00 min/km. Men når jeg så forsøger under træning at løbe den tid, så er jeg faktisk for hurtig – i dag slappede jeg eksempelvis fint af ved en tid, der er 10-15 sekunder hurtigere end dette.

Men det er selvfølgelig også en form for stress, hvis man skal løbe langsommere, end man har lyst til.

Lone nævnte til sidst i sin mail, at jeg måske på dagen skulle løbe uden ur. ’Naked’, som hun kalder det, og jeg går ud fra, at med anførselstegnene hentyder det kun til, at jeg ikke har ur på🙂

Men idet det er i København, så er der fartholdere hele vejen, og derfor vil jeg hele tiden have en opfattelse af, hvor jeg ligger i forhold til målet. Det svære bliver selvfølgelig, når jeg er inde på de sidste 10-12 kilometer, og det for alvor tærer på kroppen – kan jeg så holde tempoet?

Forhåbentlig har jeg her nået Runners High… Hvad jeg i øvrigt sjældent har oplevet, og da oftest under helt uventede forhold. Eksempelvis en småkølig sidst-på-eftermiddagen-i-regnvejr-tur, hvor fugtigheden og min form fik gjort et eller andet, så jeg pludselig ikke opfattede virkeligheden i flere kilometer.

Det er min opfattelse, at det ikke er uret, der forhindrer Runners High. Men jeg hører bestemt gerne nærmere om I andre har en anden opfattelse, eller erfaringer, der kan komplettere disse?

Kategorier:Motion, Uncategorized
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: