Forside > Motion, Uncategorized > MOTION: Viljen er vejen

MOTION: Viljen er vejen

I perioder var jeg unaturligt optaget af at være tynd og havde en kropsforståelse, der var præget af det ekstreme

Hvordan motiverer vi os til at motionere? Det spørgsmål tror jeg, der findes næsten lige så mange og forskellige svar på, som der findes motionister.

Derfor kan jeg jo egentlig kun svare for mig selv. Hvilket jeg, med udgangspunkt i den kommentar, Bettina skrev til mit forrige indlæg om min store beslutning om at tilmelde mig maratonløbet i København, vil gøre, sådan som det ser ud her i starten af april.

I knap 20 år var jeg atletikudøver, og de 10 af årene, fra 1985 til 1995, var det på eliteplan som højdespringer. Den gang havde vi – forstået–som jeg, andre springere og teknikere i atletikken – et mundheld: Alt løb, der er længere end et tilløb, er garv.

Da jeg som næsten 30-årig stoppede med springeriet, var jeg mentalt langt fra at løbe for at motionere. Men jeg var også farvet af den næsten ufattelige krops-optagethed, der er en følgesvend til atletikken. I perioder, vil jeg hævde, var jeg unaturligt optaget af at være tynd, ikke at spise og havde en kropsforståelse, der var præget af det ekstreme.

Og dén er faktisk ikke sådan at slippe af med. Nu er det 16-17 år siden, jeg stoppede med atletik. Næsten fra den ene dag til den anden. I modsætning til andre af de gamle kammerater, der i årene efter tog nogle kilo på, så var jeg – er jeg – fysisk skruet sådan sammen, at jeg nærmest ikke kan tage på. Med mine 202 centimeter har jeg aldrig været højere på vægten end 87 kilo, og min normalvægt i de seneste 15 år har nok ligget på 83-85 kilo.

Med andre ord: Jeg behøver ikke løbe for at holde vægten eller tabe mig.

Men jeg fandt ud af, at løb havde noget andet at byde på. Nemlig det, at jeg i en travl hverdag kunne slappe mentalt af på løbeturene; det er, tænker jeg, i høj grad dét, der i årenes løb har fået mig ud de fleste af gangene.

Med et gammelt citat fra Pretty Maids: Anything worth doing, is worth overdoing…

I de første mange år var jeg dog meget ustruktureret i løberiet. Jeg har i dén grad trænet systematisk, og den dag i dag har jeg det svært med intervaller. På den måde ønsker jeg fortsat at fastholde, at det skal være lystbetonet – det var højdespringeriet selvfølgelig også i sin tid, og jeg kommer formentlig aldrig i nærheden af den lykkefølelse, som det var at sætte personlig rekord og sejle ned i madrassen i dén bevidshed! – og det er den store forskel fra elitetiden, hvor der bestemt også var sure træningspas, der bare skulle overstås.

I 2008 holdt jeg op med at ryge. Det har jeg gjort on-off, siden jeg var teenager. I de første mange år mest til fester, men i særdeleshed efter jeg blev uddannet og fik job, begyndte jeg at ryge for at stresse af, og frem til jeg stoppede røg jeg vel 30-35 smøger om dagen. Måske igen et eksempel på en lidt skæv kropsforståelse – med et gammelt citat fra Pretty Maids: Anything worth doing, is worth overdoing…

Og da jeg stoppede med at ryge, skruede jeg op for løberiet. Det var første gang, jeg satte mig et mål for motionen – jeg tilmeldte mig Københavns Maraton 2008, og på trods af, at jeg ikke brugte særlig lang tid til forberedelsen, så fik jeg trænet mig op til en fin sluttid, som stadig er den hurtigste, jeg har leveret med 3.40 timer.

Siden fulgte så nogle år med mere systematisk løb. Som beskrevet den anden dag, så løb jeg lange, lange ture, og jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke så nemt bliver skadet – 7-9-13 har jeg aldrig haft en overbelastningsskade, selv om jeg i perioder løb ganske mange maratonløb i løbet af kort tid.

Den sommer medførte en beslutning om, at det skulle være sjovt – eller sjovere – at dyrke motion

Men siden marts 2010 har jeg ikke løbet et, og til gengæld var det i særdeleshed hen over sidste sommer en stor glæde for mig, at jeg kunne finde min gamle racercykel frem og tage nogle gode ture. Jeg fik også svømmet på åbent vand i juli og august, og kunne både med løb, svømning og cykling få den fede fornemmelse af at gøre noget godt for mig selv, samtidig med at jeg fik blæst knoppen igennem.

Så uden at jeg har tænkt på triatlon, for det synes jeg har for store konsekvenser i form af ekstrem lang forberedelsestid, så kan jeg sagtens finde charmen ved de tre elementer, og den sommer medførte en beslutning om, at det skulle være sjovt – eller sjovere – at dyrke motion.

Og sådan har det været. Jeg har i højere grad ladet være at løbe, hvis jeg ikke havde lyst, og i højere grad har jeg løbet, hvis jeg havde lyst. Mine ture er blevet mere varierede både med hensyn til længde og hastighed, og om ikke andet betyder det, at min form lige nu er rigtig god. I går løb jeg en tur, jeg vender fast tilbage til, på 16,1 kilometer, og jeg flyttede min hidtidige hurtigste til en snittid på 4,46 min/km – det er pr km 5 sekunder hurtigere end tidligere.

I morges løb jeg en kort, meget blæsefuld tur på 5,1 kilometer, og det var med snit på 4,28 og en enkelt af kilometrene på 4,00 – det har jeg aldrig gjort før.

Men som Bettina var omkring i sin kommentar til mit indlæg forleden, så er den ubekendte lige nu jo, om den forbedrede form på disse kortere distancer kan veksles til maratonløbets 42 kilometer?

Det vanskeligste her i vinteren og foråret har faktisk været at holde igen. Hvis den første kilometer går på mindre end 5,00, er det tab af kontrol eller et svaghedstegn, hvis nogle af de næste går langsommere – det er faktisk ulempen ved at have et Garmin-ur (eller tilsvarende, der kan tracke nærmest hver eneste meter) at man har en pisk på armen.

Men det er også en pisk, der er nødvendig, hvis det der maratonløb skal blive til virkelighed. Der er immervæk kun 47 dage til starten går 20. maj…

  1. Lone Buchardt
    2. april 2012 kl. 23:16

    Kære Lars
    Jeg var slet ikke klar over, at der for alvor er gået marathon mand i dig …..
    Fed klumme; (må man kalde det for det?) nu er jeg jo tilhænger af troen på at; kan man løbe 15 km, kan man løbe en halv M. og kan man løbe en halv M, kan man løbe en hel M. – FORDI DET VIGTIGSTE ER DET MENTALE; og din tro på, at du kommer igennem, løbende og garanteret til med en fin tid, fejler ikke noget. Og bør ikke fejle noget med din baggrund og Garmin-sessions… Læg dertil, at du ikke går ned med skader; så er den hjemme: Cph. M – May, here you come….
    En anderledes udfordring du kunne give dig selv; ville være at “glemme” uret på dagen og løbe turen “naked”.
    og så er jeg i øvrigt enig med det Pretty Maids citat, som man ikke glemmer, hvis man har overdoing i sig😉
    God påske og god tur derude.
    Lone

    • 3. april 2012 kl. 09:09

      Kære Lone,
      Tak for det! Jeg tænker, at det er en blanding af en klumme, blog, dagbog og bekendelseslitteratur lige nu🙂
      Vender tilbage til nogle af dine pointer i næste indlæg
      Alt godt – Lars

  2. Marchen Jersild
    3. april 2012 kl. 08:49

    Hej Lars!
    Et lidt provokerende spørgsmål: Har du nogensinde prøvet at løbe uden ur? (eller musik, hvis du bruger det?)
    Bare løbet og lyttet til naturen, dit eget åndedrag og lyden af dine egne skridt?
    Når jeg læser din blog synes jeg nemlig, det lyder, som om du går meget op i tider og kilometer, og det er selvfølgelig godt, når man træner op til at løbe en maraton på en bestemt tid.
    Men jeg synes ikke, det lyder særlig afstressende at løbe med kravet om en bestemt tid i baghovedet.. Hvad tænker du om det? Kan du godt opnå løbningens meditative tilstand, selv med et tikkende ur på armen?
    Mange hilsner
    Marchen

    • 3. april 2012 kl. 09:13

      Kære Marchen,
      Ja, i lang tid løb jeg uden ur. Men jeg tror, det er reminiscens af elite-tilgangen, at jeg ser på hver tur som træning. Ikke som meditativ virksomhed eller en nærmere-naturen-til-dig-ting – der skal leveres et stykke arbejde, det skal gøre ondt, det er det, jeg tænker og er opdraget til omkring løb/træning. Det samme gælder på cykel – mens jeg i svømningen indtil videre er teknisk så dårlig, at jeg tænker rigtig meget over at crawle rigtigt,og ikke at få vand i lungerne (!) undervejs, så jeg ikke får pulsen så højt op.
      Og så tror jeg, jeg lige vil summe lidt over dit input og bruge det til afsæt for næste blog. Blandt andet hvorfor jeg aldrig (med streg under…) løber med musik eller andet i ørerne.
      Alt godt – Lars

  1. 3. april 2012 kl. 16:09
  2. 5. maj 2012 kl. 11:53

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: