Forside > Cykling, Uncategorized > CYKLING: Belgiske vafler

CYKLING: Belgiske vafler

Det er næsten betegnende, at det danske vejr hen over fredag aften og nat skiftede fra det idylliske solskinsblide til det noget mere rå. Uden for mine vinduer har det indtil videre i formiddag været knaldende solskin, hagl og slud, og terrassen var dækket af frostrim i morges.

Og hvorfor skulle det være betegnende for noget som helst andet end foråret, vil du måske spørge?

Fordi det er dén weekend! Det er i morgen, de kører Flandern Rundt. Ronde van Vlaanderen, hvor flagene vajer i den fede frituregrydeluft over det værtshus, der findes under åben himmel og i sin struktur minder om seksdagesarenaen Forum i gamle dage – den slags, hvor de alkoholiske aktiviteter kun afbrydes af sportsmænd i stramt antræk og toptrimmet fokus.

Det er umuligt at beskrive De Ronde på en måde, der både yder fænomenet retfærdighed og som også kan fortælle danskere, der ikke har oplevet det på egen hånd, hvad der egentlig er tale om. Der er i øvrigt slet ingen tvivl om, at hvis man oven i købet kan sproget – flamsk – bliver det hele bare endnu sjovere; men de gange, jeg har været til Flandern Rundt, er det gået i kroppen på mig.

I 2004 skrev jeg en kort reportage til Ekstra Bladet på baggrund af dét års løb:

HIMLEN OVER FLANDERN

Det er øl, cykelløb og friture i en strid forårsblæst, når foråret rammer Belgien

Jet Benzin i Ninove er gået i stå. Bag disken står bossen og gumler på en Big Mac. Ude på gulvet, midt i udstillingen af bil-vaskeklude, vingummi og aviser, sidder fire-fem mennesker på strandstole og omvendte mælkekasser.

På en kasseret Snickers-stander står et velfyldt askebæger og seks-syv dåsebajere. Mere eller mindre tomme, men der er masser at tage af, og eftermiddagen er lang. Foran dem står to store fjernsyn klodset op, og der er dømt cykelløb i ruden.

Samtidig, ude på Paterberg, står tusinder af mennesker med vind gennem håret og kigger vandigt ned mod bunden af bakken, der på det grummeste sted stiger med 20 procent.

De har stanken af friture i næseborene, der er bajere i boksen bag i bilen, og lige om lidt sker det, de har ventet et helt år på:

Cykelrytterne tramper forbi.

Det er søndag i april, det er Belgien, og det er en veritabel besættelse, vi er vidner til.

Både på Jet-tanken og på Paterberg gælder det cykelløbet Flandern Rundt. Frem mod weekenden prægede løbet i stigende grad mediebilledet, og der er ingen tvivl om, at hvis man skal lave revolution i Belgien, bør det være i dag, for al koncentration er samlet om Flandern Rundt.

De nationale helte Peter van Petegem, Johan Museeuw, Frank Vandenbroucke og Ludo Dierckxsens er over alt.

I Danmark ville vi skamme os over den samme idolisering af Michael Laudrup, Peter Schmeichel og Allan Simonsen, men her i Belgien er det tilladt på den fuldstændigt grænseoverskridende måde, der kun er deres.

Derfor er gruppen samlet på benzintanken, og egentlig holder de kun åbent for ikke at støde nogen. Men der bliver ikke solgt meget benzin. Det gælder i stedet øl – kunderne vil have bajere både her, på Paterberg og de mange andre stigninger, og på alle de værtshuse og caféer over hele landet, hvor TV-signalet borer sin lysende vej gennem røgtågerne og bajersnakken.

Når Ludo Dierckxsens kæmper sig fra hovedfeltet til en frontgruppe, mødes det med selvfede jubelråb, uanset at enhver med cykelforstand kan se, at Ludo er sat mat, længe inden de når målet.

Og når Peter van Petegems Lotto-Domo-drenge spiller kispus med Museeuw og QuickStep, er der lagt op til venskabelige drillerier hele det næste år. For hvad nu hvis?

Men der er ikke plads til hvis’er i Flandern Rundt, og på denne dag er det hverken Museeuw, van Petegem eller Ludo, der er bedste belgier.

Det er tværtimod Dave Bruylandts, som formentlig i dag er den stærkeste rytter i løbet. Problemet for ham er bare, at han er en elendig taktiker, der tilsyneladende også lader sig rive med af muligheden for at køre ind i himlen over Flandern.

Derfor ender det med en udebanesejr til Team T-Mobiles tyske Steffen Wesemann, og Bruylandts bliver ikke en gang bedste belgier. Det gør den upåagtede ’van Pet’-hjælper Leif Hoste, som pludselig er fri til at køre sin chance og slutter på andenpladsen.

Men selv en tysk sejr ændrer ikke på, at når foråret rammer Belgien, og cyklerne rammer brostenene, så ligner det en tur i himlen over Flandern.

Der er én stor belgisk trumf, der går igen i alle forudsigelser og ekspertforventninger. ’Major Tom’ Boonen har fundet trådet igen, og han har vundet en række løb, senest i sidste weekend GP Harelbeke og Gent-Wevelgem, og så er man automatisk storfavorit.

Og så taler man om Fabian Cancellara, Greg van Avermat og årets sensation Peter Sagan. Cyclingnews.com har en fin gennemgang af favoritterne, som kan tjene til inspiration og forventningsafstemning i det lille døgn, der lige nu resterer inden løbet bliver skudt i gang i Brugge.

Men Matti har jo vist fremgang. Kunne det ikke blive ham, der tager stikket hjem, når der for alvor skal gås til de belgiske vafler?

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: