Forside > Cykling, Uncategorized > CYKLING: Matti kæmper for sejren

CYKLING: Matti kæmper for sejren

Gent-Wevelgem er det sejeste friture- og øl-vædede ræs, man kan forestille sig. Det er Belgien for alvor!

SØNDAG AFTEN: Matti Breschel blev nummer 3 i søndagens Gent-Wevelgem. Foretog et hårdt angreb på sidste omgang op ad Kemmelberg, men blev hentet og blev slået af Tom Boonen og Peter Sagan i spurten. Reportage og fotos her

Et privilegium som sportsjournalist er, at man kommer tæt på fascinerende mennesker. Nogle gange også på frastødende personligheder. Men fælles for de fleste topidrætsfolk er, at de brænder. De har en passion, som dikterer dem til at frasige sig jordelivets fristelser og tilsidesætte hensyn til almindelig pli, fordi de jagter det, der er større – de jagter sejren.

I en sportsgren som cykling kommer det tydeligt til udtryk. Jeg har dækket international cykelsport i knap 15 år, og jeg har været tæt på personligheder som Lance Armstrong, Jan Ullrich, Michael Rasmussen, Tom Boonen, Rolf Sørensen, Michele Bartoli, Tyler Hamilton, Ivan Basso – og Matti Breschel.

Den unge knægt, der efterhånden har rundet 27, er en sammenbidt satan, som jeg har stor beundring for. Hos ham finder man i reneste form det indebrændte vinder-gen, der får ham til at tilsidesætte alt i kampen for at komme først.

Lige så smilende og charmerende, Matti er – og jeg ved det, for min kone har mødt ham en dag, jeg havde besøg af ham i forbindelse med et interview, og hun smeltede – lige så forbandet er han i feltet. Hvad tv-billederne ikke viser er, at feltets positionskamp vitterlig er en kamp, og Matti holder sig ikke tilbage.

Da han i 2005 i Odense kørte DM på landevej, var han tæt på at fælde sin holdkammerat og mentor, Lars Michaelsen, da rytterne hamrede gennem en rundkørsel få hundrede meter fra stregen i opløbet; og Matti så sig ikke tilbage eller undskyldte det, der kunne have ført til et alvorligt styrt.

I 2009 tog jeg til Belgien i foråret og fulgte Matti gennem en god uges tid. Talte med ham og med folk omkring ham, blandt andet Lars Michaelsen, der har et lige så uromantisk forhold til konkurrencen som Matti, for det er Michaelsen, Matti har lært det af… På det tidspunkt var Lars M. sportsdirektør for Matti på Bjarne Riis’ hold – i dag er Lars Michaelsens og Mattis veje adskilte, og Matti skal køre det Gent-Wevelgem, som Lars M. som den eneste dansker har vundet.

I den her arena er det altså ikke hvem som helst, der går ind og besejrer de vilddyr, og det har Matti da lige skullet lære

Jeg synes, at Matti har kørt stærkt og lovende i foråret hidtil. Han var synlig forleden i GP Harelbeke, og jeg kunne forfærdelig godt tænke mig at se ham tage det næste skridt. Men han var skadet stort set hele 2011, så han er formentlig stadig i gang med at banke rusten af.

Jeg gik i arkivet og fandt den gamle artikel, som i sin tid blev bragt i et glittet magasin, som Ekstra Bladet udgav et par gange. Til gengæld må vi gå på nettet og se Gent-Wevelgem, som i øvrigt er det sejeste friture- og øl-vædede ræs, man kan forestille sig. Det er Belgien for alvor!

En mand i en arena af brosten

Matti Breschel brugte de belgiske brosten til at kompensere for en problematisk vinter og understrege, at han er klar til Tour de France – knægten er indstillet på at han vil være konge en dag

Nogle gange kan der findes trøst i tal og statistik.

En oversigt over resultatlisterne for forårets to største klassikere, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, viser, at blot tre ryttere formåede at lande i top 10 i begge løb.

Filippo Pozzato blev nummer 2 i Paris-Roubaix og nummer 5 i Flandern.

Heinrich Häussler blev 7 i Paris-Roubaix og 2 i Flandern Rundt.

Matti Breschel blev nummer 10 i Paris-Roubaix og 6 i Flandern Rundt.

Indrømmet: Det er lidt søgt på den måde at elevere den danske prof-rytter til en position højere end Stijn Devolder og Tom Boonen.

Men nogle gange er det, hvad der skal til. Også for Matti Breschel selv, som i første omgang var stærkt nedbøjet over 10.pladsen i Paris-Roubaix.

”Nu, hvor jeg er faldet ned igen, og det hele er kommet lidt på afstand, så er jeg meget godt tilfreds med den uges resultater. Men det er rigtigt, at jeg var godt oppe at køre, da jeg var kommet i mål i Roubaix – også fordi vores hold kørte fremragende. Hvis det nu var fodbold, så ville man sige, at vi spillede fremragende i 1. halvleg,” funderer Matti Breschel.

Det er torsdag efter påske. Han er i København og nyder det spæde forårs danske solstråler og den kølige brise, mens han – ikke mindst mentalt – puster ud ovenpå brostenskampagnen.

”Konklusionen må være, at træerne selvfølgelig ikke vokser ind i himlen. Jeg vandt ikke i år. Det gør jeg nok heller ikke næste år. Men så måske næste år eller næste år igen – jeg har mange år foran mig, og jeg ved, at jeg kan tage små skridt frem gang for gang,” siger Matti Breschel.

STARTEN

Den tog sin start et par uger i forvejen, da han sammen med resten af Team Saxo Bank indlogerede sig på Park Hotel i Kortrijk. Et firestjernet etablissement centralt beliggende i en by, der i godt en uge hvert år også er uhyre central for en cykelrytter som Breschel.

Den 24-årige dansker fokuserer nemlig hele sin form-opbygning på de belgiske brostensklassikere. Sådan har det været, siden han som U23-rytter første gang stiftede bekendtskab med nogle af de mindre løb på egnen for sit daværende hold, Team PH, og i de foreløbig fem sæsoner, han har arbejdet for Bjarne Riis’ hold, der jo i dag hedder Team Saxo Bank.

Matti Breschel stiller cyklen i stalden om efteråret med brostenene i bevidstheden, og han slider og slæber vinteren lang tusindvis af kilometer, både hjemme i Italien og på træningslejre rundt om i verden, med tankerne på de små, irriterende stigninger i Flandern og de hullede, brostensbelagte kreatur-stier i det nordfranske mine-område.

Matti Breschel er med andre ord en cykelrytter, der lever og ånder for disse uger i april måned, hvor friturefråden står ud af de øldunstende belgier-kæfte langs stier og veje, mens den farvestrålende flok ryttere i al slags vejr pisker forbi med en puls i nærheden af 180 og malmsmag i munden.

Matti Breschel er en cykelrytter med speciale i klassikerne.

”Han er et meget større talent, end jeg var. Det er der slet ingen tvivl om. Man skal bare huske, når man ser ham, at han ikke er hærdet endnu. Han er på vej, og han er blevet meget mere seriøs, end han har været, og når der er grund til at tro, at han i år kan levere et topresultat, skyldes det alene, at han har et år mere skrevet ind i sin træningsdagbog,” siger Team Saxo Banks sportsdirektør Lars Michaelsen over en sen frokost mandag efter Flandern Rundt.

Mens han skiftevis taler, tænker, tygger og drikker lidt af en Leffe, bliver Breschel fotograferet efter alle kunstens regler et andet sted på hotellet. En rolle, den unge dansker ikke er uvant med, hans fortid som fotomodel taget i betragtning.

Men også en rolle, han har sagt endegyldigt farvel til, med mindre det om 20 år vil være aktuelt for ham at tjene til dagen og vejen ved at fremstå foran endnu en modefotograf som en furet, morfar-agtig matador med rynker og furer i et ansigt, der har opholdt sig i front for et cykelfelt.

Den tid, den glæde. Foreløbig gælder det Breschels udvikling som cykelrytter, og den er på rette vej efter nogle sæsoner, hvor det hele egentlig kom lidt for let til ham.

Også det kan Lars Michaelsen bevidne. Den i dag 40-årige sportsdirektør lukkede luften ud af ringene for sidste gang efter Paris-Roubaix i 2007, og de sidste tre sæsoner var han opmand for unge Breschel.

”Han fik sin prof-debut i Tour of Qatar i 2005, og det løb vandt jeg, mens han blev nummer 2. Det var lidt for meget af en walk in the Park for ham, og det prægede efter min mening hans første sæsoner som professionel. Hele hans vej til den kontrakt var jo også snarere et resultat af hans store talent, og på den måde var det naturligt for ham at mene, at tingene kom nemt. Men det gør de altså ikke i den her metiér. I den her arena er det altså ikke hvem som helst, der går ind og besejrer de vilddyr, og det har Matti da lige skullet lære,” siger Lars Michaelsen.

VEJEN

Dansk cykling har sjældent haft så lovende talenter som lige nu. Banerytterne vandt VM både i 4000 meter forfølgelsesløb og i parløb, på Team Saxo Bank er folk som Chris Anker Sørensen, Jakob Fuglsang og Alex Rasmussen anbragt i affyringsrampen mod noget stort, og i talent-gryden bobler det og koger med jævne mellemrum over med store og lovende resultater.

Men profilen for hele dette generationsopgør med fortidens fremmeste folk, Riis, Hamburger, Skibby, Sørensen, Holm og Rasmussen, hedder Matti Breschel.

Lars Michaelsen har fuldstændig ret i, at det tog sjællænderen nogle sæsoner at fatte, hvad der skal til for at gøre en god professionel. For da Matti Breschel blev professionel, troede han, at det kun drejede sig om at være skrap, når man sad på cyklen. Og her var han parat:

”Han udvikler sig meget i disse år, og jeg er ikke i tvivl om, at Matti i løbet af de næste sæsoner bliver en af de største klassiker-profiler i feltet. Men hans problem nu, her i 2009, er, at han stadig vil lidt for meget hele tiden. Han er ikke koldblodig nok i feltet, men rykker på alt, og det skal man ikke, hvis man vil vinde efter 260 kilometer,” siger hans hollandske holdkammerat Karsten Kroon.

”På den anden side, så er Matti i så fin fremgang og har vist så stor udvikling bare siden sidste år, at jeg slet ikke har nogen reservationer ved at fastslå, at han fra nu af bare bliver bedre,” tilføjer hollænderen.

Udviklingen tog for alvor fart i 2008. I sin fjerde sæson hos Bjarne Riis begyndte Breschel pludselig at vinde løb igen – bortset fra en etape i Danmark Rundt og et par gadeløb havde der på den front været tørke, siden han var blevet ’rigtig’ professionel, men nu strømmede succesen ind, med førstepladsen på sidste etape af Vuelta á España som højdepunktet.

Netop den spanske rundtur, der regnes som det tredjestørste løb på kalenderen efter Tour de France og Giro d’Italia, var en nøje planlagt test af Breschel fra sportsdirektionens side.

”For et hold som Team Saxo Bank er det vigtigt at gøre sig i Tour de France, men for at komme i betragtning skal rytterne også være holdbare. Derfor var det vigtigt at få ham gennem Vuelta’en. Det har helt tydeligt løftet ham, og jeg kan ikke rigtig forestille mig, at det skulle kunne gå galt for ham i Tour de France til sommer. Han har det, der skal til for overhovedet at køre Tour’en,” siger Lars Michaelsen.

Det har nemlig siden vinter-træningslejren på Mallorca ligget fast, at Breschel snarere skulle køre sig af end på Tour-holdet, og dermed er der udsigt til mindst to danskere på Saxo Bank-holdet.

Hvad der i øvrigt er en klar logik i, hvis man spørger Lars Michaelsen:

”Det er formentlig også motiveret i, at holdet nu har en dansk hovedsponsor,” lyder den lakoniske udlægning fra Michaelsen.

Men at Bjarne Riis så lige vælger Matti Breschel skal omvendt også ses i sammenhæng med, at knægten er ved at blive konge. Senest med bronzemedaljen ved VM på landevej i Varese i september 2008 bragede han igennem til en større offentlighed – at Breschel selv var utilfreds på kanten af det vredladne med ’kun en tredjeplads’, er en mindre detalje i fortællingen om det udbytte, som Vuelta’en også gav ham med i benene til VM få dage efter afslutningen i Madrid.

MÅLET

Det virker påfaldende tilfældigt, men ingen ved rigtig, hvordan situationen er opstået.

Op ad en væg langt inde på Park Hotel, i nærheden af baggården, står et papskilt på en pind. Det er et af de skilte, der bruges til at vise cykelrytterne vej i Paris-Roubaix. Men denne dag er der fortsat 6 døgn, til løbet skal køres, og Team Saxo Banks ryttere er mere i gang med forberedelserne til midtugens Gent-Wevelgem end til brostensklassikeren over dem alle, der i folkemunde lyder navnet L’enfer du Nord – Helvede i Nord.

Men en eller anden har slæbt det neongule skilt ind på hotellet og glemt det i en baggang. Cykelløbets navn og logo står på skiltet, der er udformet som en pil, og fotografen og Matti Breschel forsøger også at bruge skiltet som rekvisit denne mandag eftermiddag i forevigelsen af en ung stjerne på vej mod nye højder og indfrielsen af store drømme.

Og det dét spil er netop Paris-Roubaix et centralt tema.

Den følgende søndags løb demonstrerer, at Matti Breschel rent faktisk har gennemgået en stor udvikling de seneste år. Det har givet resultater, at han har lagt, hvad Lars Michaelsen kalder ’en useriøs livsstil’ på hylden.

”Han udstråler en seriøsitet i dag, som er ny. Det blev forandret i 2008, og nu ser vi de første resultater. Men det er jo kun normalt, at det ikke er alle unge, der bliver voksne lige hurtigt, og det tjener da det her hold til ære, at vi har kunnet rumme ham. Det er jo en del af Mattis charme som menneske at være lidt flabet, og jeg er glad for, at han ikke skulle ensrettes. Ellers ville det jo bare blive et plagiat af det gamle Telekom-hold med spor fra DDR-dagene,” fastslår Michaelsen.

Breschel lægger efter dette års brostens-kampagne ikke skjul på, at hans mål – og drøm – er at vinde en af de store klassikere.

I 2009 var han ikke tæt på. Men dog tættere end før, og det på en facon, der overfor både ham selv, hans arbejdsgiver og sportsdirektører og – ikke mindst – konkurrenterne understregede, at næste år eller næste år, eller måske året efter, da kan de godt kigge efter ham.

Men de kommer ikke til at hente ham.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: