Forside > Motion, Uncategorized > MOTION: At bevæge sig for at nå et mål

MOTION: At bevæge sig for at nå et mål

Jeg læste et fint, dirrende portrætinterview med tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg på information.dk. Han har været gennem nogle rutsjeture både da han var rigspolitichef, og i årene, der er gået, siden han blev fyret i december 2009.

I begyndelsen planlagde han hver eneste dag. Han tvang sig selv til det, skemalagde, hvornår han ville dyrke motion, og hvad han ville dyrke, hvornår og hvad han skulle læse, og hvornår han ville se hvilket program i tv. Han planlægger stadig, cykler i Ordrup cykelklub, dyrker motion fem til seks gange om ugen. Det er det, der har reddet ham igennem.

»Jeg prøver at stille mig det spørgsmål hver eneste dag: Hvad nu? Hvor kan du skabe dig noget?«

Det ramte noget hos mig selv. Hvorfor er det, vi dyrker motion?

Søndag formiddag var jeg ude at løbe en tur. Sammen med vel omkring 1000-1500 andre motionsløbere i det storkøbenhavnske område – mænd og kvinder i alle aldre – har jeg gjort det til en mere eller mindre uregelmæssig vane at møde op på Østerbro Stadion søndag formiddag 9.30 for at begive mig ud på en længere løbetur efter en på forhånd fastlagt træningsplan, der sigter mod at gennemføre Copenhagen Marathon, der i år ligger 20. maj.

I dag løb vi 25 kilometer plus det løse – for mit vedkommende målte mit gps-ur turen til 25,5 kilometer. Og samlet i den her uge har jeg noteret godt 60 kilometer, plus en cykeltur lørdag op over Nordsjælland på godt 41 kilometer.

Hvorfor?

Det er jo ikke for at holde sig sund, at man løber 25 kilometer. Det er jo ikke for at holde sig sund, at man motionerer 6 gange om ugen. Hvis det kun handlede om sundhed, så var det vel nok med 3-4 ture på ½ time.

Jeg tænker, at det ubevidst er for at nå et mål, der ikke behøver at have så meget med selve motioneringen at gøre. Man vil gerne føle sig godt tilpas, og for mit vedkommende kan jeg godt lide den fornemmelse i kroppen, hvor man er trænet ned. Men jeg er faktisk i disse uger stærkt i tvivl, om jeg overhovedet vil løbe maraton til maj – til gengæld tvivler jeg ikke på, at jeg vil træne alligevel.

Men jeg kender også mange, der simpelt hen er nødt til at tilmelde sig et løb – det være sig et ½maraton, et helt maraton eller sågar en triatlon – for at kunne fokusere på træningen. De skal have noget at træne til, et mål at forberede sig til, og for mig virker den indstilling som om det er jagten på trofæet, der er det væsentlige. Ikke nødvendigvis sundheden undervejs, men den mentale medvind, det giver i det længere løb, at man rent faktisk kan sætte sig et mål og opnå det.

Så findes der selvfølgelig også andre mål at sætte sig.

En af mine gamle venner og kolleger, Martin Hjort, har i årevis været ganske overvægtig. Det kan jeg tillade mig at skrive, fordi Martin er begyndt at blogge hos B.T. om, hvordan han er i en fase i disse måneder med henblik på at smide rigtig mange kilo.

For Martin er motion ét af midlerne til at nå et mål. Det er et pokkers effektivt middel til at opnå vægttabet, og Martin giver også til kende, at der er endnu et aspekt ved motion – nemlig det sociale:

I det hele taget vil jeg anbefale alle, der står overfor en lignende livsstilsændring, og derfor skal til dyrke motion for første gang, at benytte sig af holdtræning. Min erfaring er, at det er meget nemmere at presse sig selv, og dermed yde tæt på max, når der er en, der pisker en. Man skal ikke være bange for, at man flader igennem. Tværtimod. Jeg kan om nogen skrive under på, at der er plads til alle. Er der tale om spinning, skal man jo selv træde pedalerne rundt, så i sidste ende bestemmer man selv farten. Bliver det for hårdt, finder man blot sit eget tempo, indtil man føler, at man kan træde med igen. Forskellen, i forhold til selv at at sidde på en kondicykel, er, at jeg hele tiden bliver motiveret og presset til at givet lidt mere af instruktøren. Det er fedt. Når man så ser resultatet på vægten, der går nedad, bliver det en selvforstærkende effekt –det smitter af på humør, energi og lysten til at yde endnu mere næste gang. En rigtig win-win situation.

Så der er i hvert fald en række faktorer, som er i spil omkring motionen for os, der ikke (længere?) dyrker sport på eliteplan:

  • Det mentale – at man kan få det bedre ved at blive træt eller ved at bevise noget for sig selv
  • Det fysiske – vi kan tabe os
  • Livskvalitet – et godt helbred forlænger måske ikke livet, men vi har det nok bedre undervejs
  • Det sociale – det er både opløftende at dyrke motion sammen med andre, fordi det motiverer, og så bruges motion faktisk også blandt erhvervsfolk som en slags VIP-klub, hvor man netværker
  • Forglemmelse – en løbetur eller anden fysisk udfoldelse får os til at glemme fortrædeligheder på job eller efter en fyring (Hesselbjerg)
  • Fokus – men en løbetur kan også være medvirkende til, at man ser opgaver fra jobbet i et andet lys; den meditative gentagelse i et langdistanceløb (eller en cykeltur eller en svømmetur) kan give en indsigt i tingene på en måde, der faktisk godt kan virke lidt, som når man drømmer

Fascinerende aspekter. Du er mere end velkommen til at komme med indspark til dette og kommentere.

  1. Steen Nedell
    18. marts 2012 kl. 19:16

    Hej Lars
    Mange interessante og gode betragtninger. Jeg kan langt hen ad vejen følge dig. For mig var motion jo også en stor del af vejen til et massivt vægttab og til at bliver – om ikke sund – så dog sundere.
    Nu er det lidt blevet en besættelse for mig. Jeg elsker mine løbeture, at komme ud, svede og blive brugt.
    På soloturene er der musik i ørerne, men stadig plads til mange tanker om både de store og små emner.
    Når jeg løber med Aarhus 1900, er det sociale aspekt hamrende stort. Jeg elsker at komme ud til de andre på holdet. Den fælles opvarmning, hvor der er plads til hyggesnak, det efterfølgende træningspas, hvor der altid er nogle til at presse dig og føles med, og til slut afjogning og snak i forbindelse med omklædning.
    I lang tid var resultater, personlige rekorder og deltagelse i løb ikke noget, som fyldte hos mig. Det primære var at holde mig i gang og i form.
    Men man kan sagtens blive bidt af det. Træningen er stadig langt det vigtigste for mig, men jeg kan mærke, at det gør meget for motivationen, når der er forbedringer, og personlige rekorder giver en fantastisk fornemmelse i kroppen.
    Samtidig er deltagelsen i løb også et socialt boost. Man får rigtig meget ud af at være med klubkammeraterne, og man kan i høj grad glæde sig over hinandens fremskridt.

  2. Christina W. Schnohr
    18. marts 2012 kl. 20:47

    Samme (lidt rodede?) tanker jeg har.
    Er blevet udfordret i web-community om hvem der løber længst over nogle måneder. Og det får mig ud af løbe 2-3 gange hyppigere end ellers. For at se om jeg kan følge med (og måske slå??) de andre. Har startnumre til to halvmaratons i foråret, bare for at få løbet. Så jeg falder meget ind i hvad du skriver hér…

    Men hvad med at man rent faktisk NYDER at træne? Hvor kommer det ind?
    Kroppen er skabt til det, ikke til at være ét med sin computer, men at mærke hjertet banke og føle adrenalinen. Hvis man kan mærke – og nyde – det, så er det afhængighedsskabende. Jeg ELSKER at løbe, men dovenskaben vinder, hvis jeg IKKE har en udfordring eller et startnummer liggende i skuffen.
    Men at nyde det kræver vist at man er i en form, der gør at man kan abstrahere fra “det onde” og nyde “det gode”, I guess…

    Kierkegaard sagde at målet er intet, vejen er alt. Om du så får stillet til start 20/5, så har du gjort meget godt for dig selv ved at forberede dig til netop dét. Vejen dertil er god!

    Elsker altså dine blogs, Lars!

  1. 19. marts 2012 kl. 19:15

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: