Forside > Cykling, Uncategorized > Smukke tyske vibrationer

Smukke tyske vibrationer

Mens de danske medier noterede Jan Ullrichs dom forleden ved den internationale sportsdomstol CAS i en udvidet note og et par glimt på nyhedsrullerne i løbet af dagen, så er det naturligvis blevet modtaget med væsentlig større alvor i Tyskland.

Man gør sig ikke meget begreb om, hvor stor Jan Ullrich var i Tyskland i det meste af 10-året 1996-2006. Vi taler Michael Laudrup, Kronprins Frederik og lignende størrelser, hvis man skal oversætte til danske forhold – ’der Ulle’ var en figur af mytologisk størrelse, og selv om han siden sin exit i 2007 har været tilbagetrukket fra offentligheden efter Puerto-sagen året før og den medfølgende skammen-ud, er Jan Ullrich ikke glemt i vort store naboland.

Det fik jeg en reminder om, da jeg i eftermiddag læste nyhedsmagasinet Der Spiegels hjemmeside. Den tidligere kommunikationsmand hos Ullrichs hold i 2006, Christian Frommert, har her begået en sitrende og bevægende analyse af den mand, han i nogle år stod på særdeles venskabelig fod med.

Frommert, der var noget af en alvorsmand at arbejde med/mod som journalist i de år, viser sig at være en mand med følelser. Som kommunikationsmand på Team T-Mobile var han ansvarlig for et hold, der var cykelsportens svar på Real Madrid eller Bayern München – hvor alt var på skinner, ledsagebilerne var kæmpestore Audi, tøjet var Adidas, udstyret altid perfekt, og rytterne udstrålede en overlegenhed og usårlighed, der først punkterede, da Ullrich blev kædet sammen med Opéracion Puerto.

Nu blev Ullrich-sagen som beskrevet afsluttet forleden. Og dagen efter kommunikerede Jan Ullrich via sin hjemmeside en forklaring ud til sine fans (han indledte altid sine hilsner på hjemmesiden med ’Hallo Fans’, hvilket jeg altid smilede lidt overbærende ad, fordi den kammeratlige tone stod i så skærende kontrast til Ullrichs eksklusivitet og afvisende udstråling, sådan som jeg kendte ham) – den eneste forklaring, han ønsker at give.

Heri skriver Ullrich – og det er første gang, han fortæller det! – at han havde et samarbejde med Puerto-læge Eufemiano Fuentes:

”Ich bestätige, dass ich Kontakt zu Fuentes hatte. Ich weiß, dass das ein großer Fehler war, den ich sehr bereue. Für dieses Verhalten möchte ich mich aufrichtig bei allen entschuldigen – es tut mir sehr leid. Rückblickend würde ich in einigen Situationen während meiner Karriere anders handeln” (Jeg indrømmer, at jeg havde kontakt til Fuentes. Jeg ved, at det var en stor fejl, og jeg fortryder den meget. For dette forhold vil jeg oprigtigt undskylde over for alle – det gør mig meget ondt. Set i bakspejlet ville jeg gerne have handlet anderledes i nogle situationer i løbet af min karriere, LW)

Det får Frommert til at begå sit dirrende værk, som jeg kun kan anbefale læsningen af. Hvis I ikke er så stærke i tysk, kan det selvfølgelig oversættes via noget auto-translate (spørg eventuelt i Forsvaret, hvis I mangler et link ;-)) men måske forsvinder noget af det inciterende.

Frommert slutter med fortællingen om, hvordan han var tæt på at overtale Jan Ullrich til at indrømme og forklare sin doping på landsdækkende tysk tv kort efter Tour-sommer-mareridtet i 2006. Ullrich endte med at afvise det:

”Hvis der er noget i anklagerne, kunne vi jo lave det (interviewet) i offentlighed.” Han havde fået en karantæne, men så ville han have kunnet køre videre bagefter. Ullrich lød interesseret, men han blev rådet til noget andet. Derfor har Ullrich ret, når han nu forklarer, at han dengang havde sine hænder bundet (fremgår af Ullrichs statement, LW). Han kunne også have sagt: Mine beslutninger blev som regel truffet af andre.

Jeg ville gerne have vidst, hvordan det hele var endt, hvis han selv havde kunnet beslutte. Hvis han havde taget indflydelse på sin egen skæbne.

Kategorier:Cykling, Uncategorized
  1. 11. februar 2012 kl. 19:01

    jeg gad vide, hvordan diverse sportsgrene ville se ud, hvis der ikke fandtes advokater, som spinder guld i spandevis på disse sager?

  1. 26. februar 2012 kl. 21:39

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: