Hjem > Atletik, OL London 2012, Uncategorized > Jesper Faurschou: Maraton er et spørgsmål om rytme

Jesper Faurschou: Maraton er et spørgsmål om rytme

Aktiv restitution. Det var to ture på i alt 18 kilometer…

”Hej Lars,” lyder det, da mobilen har ringet første gang. Jesper Faurschou – som jeg aldrig har talt med før – er forberedt på opringningen, og forberedt på snakken, som vi har mailet lidt om via Facebook på forhånd.

Interessen for at høre, hvordan Jesper er kørende for tiden, opstod i starten af ugen, da mange havde reageret – meget positivt – på min snak med Henrik Them. Henrik havde i realiteten selv bagt interessen op, da han fortalte om sit første store sæsonmål, London Marathon 22. april, hvor han vil forsøge at løbe under 2.17 timer og dermed klare B-kravet til OL; men allerhelst under 2.15 timer, for så klarer han A-kravet, og så er han ikke afhængig af, at andre ikke løber lige så hurtigt.

Det kræver lige en specificering: Det danske OL-krav i maratonløb for mænd er delt i 2: A-kravet på 2.15 timer og B-kravet på 2.17 timer.

Danmark kan sende 3 løbere til OL, hvis de har løbet hurtigere end 2.15 – men kun én, hvis han ’kun’ har løbet hurtigere end 2.17 timer.

Jesper Faurschou klarede kravet sidste år i London, da han løb på 2.16,15 timer, og han virker hele interviewet igennem overbevist om, at det ligger inden for mulighedernes grænse at gentage kunststykket.

Den ubekendte faktor for Faurschou findes i fænomenet Henrik Them (fik De bogstavrimet, Dr. Watson?). I september sidste år debuterede Henrik på maraton ved løbet i Berlin, hvor han løb 2.17,47, og Them lagde i interviewet forleden ikke skjul på, at han sigter efter 2.15.

Og hvordan har Jesper Faurschou det så med dét?

”Det er for det første glædeligt, at vi nu er flere, der satser fuldt på maraton. Og så er Henrik jo ikke en mand, der skjuler sine ambitioner – der er jeg jo jyde af natur, og derfor nok mere tilbageholdende.”

”Jeg tror, Henrik vil gå efter 2.15 i London, og så må jeg prøve at gå med på det tempo. Min træner siger også, at jeg godt kan, men han er også den optimistiske af os to, hvor jeg selv er mere realist eller den, der vil have kontrol over tingene,” siger Jesper.

Træneren er den gamle langdistanceløber Karl-Aage Søltoft, som ifølge Jesper er stærkt inspireret af den italienske trænerlegende Renato Canova, der er kendt for sit arbejde med fænomenet Gelindo Bordin, som blandt andet vandt guld ved OL i Seoul 1988 på maraton.

”Karl-Aage har været min træner siden foråret 2009. Indtil da var min træner Thomas Nolan (der i en periode trænede den danske rekordholder på 1500 meter, Robert K. Andersen, LW), og det var naturligvis en forandring, som det altid er at skifte træner. Karl-Aage bygger på, at vi skal træne meget distance, meget mængde, men så skal der også være nogle meget intensive og konkurrencelignende pas i løbet af en periode. Filosofien er at variere tempoet og undgå ensidig belastning.”

”Hvad kunne det for eksempel være?”

”I søndags løb jeg et pas på 37,5 kilometer. Hvor man veksler tempo – op mod 45 procent af tiden løb jeg i maratontempo. Sådan en dag er det vigtigt, at træningspasset sidder ’lige i skabet’. Det er rytme, tempo og evnen til at vide med sig selv, at det her tempo kan jeg holde til at løbe hele vejen hjem.”

”Men så er man altså også godt ristet i dagene efter!”

”Og hvordan træner man så dagen efter sådan en tur?”

”Det er restitutionstræning, hvor man løber et afslappet tempo. Aktiv restitution. Det var to ture på i alt 18 kilometer,” siger Jesper.

Sådan en bemærkning, der falder henkastet i løbet af interviewet, rummer hverken pral eller underspil. En dagsration på 18 kilometer ville, nærmest uanset tempo, være benhårdt for 95-98 procent af danske motionister – men her har vi fat i en mand, der løber 18 kilometer for at komme sig!

Maratonløb er i sandhed en ekstremsport. Forleden fortalte Henrik Them, hvordan han i løbet af godt 24 timer løber 60 kilometer for fuld rulle, og hvordan han en enkelt dag havde interval-træning: 15 x 1.000 meter på 3.00 min/km. Tak for kaffe!

(Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark, frit download fra OL-side)

Jesper fortæller senere, hvordan han i løbet af en uge i denne tid løber mellem 150-160 kilometer (en uge som denne, hvor der er DM i cross og derfor mindre mængde, LW) og 206 kilometer (forrige uge).

”Men det hører med, at jeg løber mere mængde end for eksempel Henrik, som på grund af sin skade-historie vist ikke kan holde til at løbe så mange kilometer; til gengæld gør Henrik mere ud af, at der er kvalitet i mange af hans træningspas.”

“Og så har jeg den indstilling, at i den her weekend, hvor jeg løber DM i cross, så betragter jeg de 2 konkurrencer som god og hård træning med højt udbytte. Min tilgang er, at det er bedre at stille op og få klø, end at blive hjemme. Men overordnet har jeg kun ét mål for den her sæson, og det er London 22. april,” siger Jesper.

Nøglen til den gode maratonpræstation er både enkel at forklare og forstå – og givetvis enormt vanskelig at efterleve og nå frem til. Jespers fortælling handler også om, hvordan han omsider ankom til maratonløbet efter i mange år at have løbet andre og kortere distancer:

”Gennem mange år har jeg godt vidst, at jeg ville være god på de lange distancer. Hvis du kigger på mine personlige rekorder, kan du se, at de kortere løb ikke ligefrem er de skarpeste. Men jeg valgte alligevel bevidst at vente, fordi det i min bog handler om, at man skal være hurtig, før man løber langt og går over til maratonløbet.”

Den første halvmaraton skal bare gå, løbet åbner sig alligevel først ved 30 kilometer, og derfra skal den kæmpes hjem

”Min force som maratonløber er, at jeg er altid udholdende, og jeg er god til at disponere mit løb. Men det er også det, man skal fokusere på i træningen – at finde den her ubevidste fornemmelse af, at jeg har lagt den rette taktik og fundet det rette tempo. Og det kan man blandt andet se af, at i mine bedste løb er den sidste halvmaraton blevet løbet 15 sekunder langsommere end den første halvmaraton,” siger Jesper.

”Man skal have en fornemmelse af rytme. Det er det, maratonløb handler om. Rytme. Det må ikke føles uvant, men skulle gerne føles godt. Den første halvmaraton skal bare gå, løbet åbner sig alligevel først ved 30 kilometer, og derfra skal den kæmpes hjem.”

Maratonløbere af alle slags kender til ’muren’. Enten har de mødt den selv, eller de har set andre møde den – i forberedelserne til løbet har de tænkt på muren og har forsøgt at tage højde for, hvor godt rustet de ville være til dens ankomst i løbet.

”Muren er jo der, hvor man som løber går fra at forbrænde kulhydrat til at forbrænde fedt. Det er præcis der, hvor det føles meget hårdt, men jeg har faktisk aldrig mødt muren som en egentlig stopklods. Under træning forbereder jeg mig også med sukkerholdigt vand, og i bund og grund er det jo en muskulær kamp, der skal kæmpes. Mange taler om, at de ’syrer til’, men det mener jeg ikke, der er tale om – man ’syrer til’ i et 400 meterløb af mælkesyre, men i et maratonløb tømmer man sine muskler for overskud og energi.”

Jesper Faurschou, der er 29 år gammel og i færd med at afslutte sit universitetsstudium efter at have afleveret speciale for nylig, opfatter sig selv som en kontrollerende løber. Karl-Aage Søltoft vil gerne presse ham ud i det åbne rum, hvor han prøver at løbe uden sikkerhedsnet, men atletikkens kalendermæssige opbygning og maratonløbets slid – der gør, at man maksimalt løber 2-3 stykker for fuld hammer hvert år – giver udfordringer til dén ambition.

”Jeg mangler at prøve mig selv af, det er der ingen tvivl om. Men hvert år, når jeg har løbet maraton, har det handlet om at kvalificere sig til VM eller OL – de store stævner med adgangskrav – og derfor har jeg stillet til start med nøje udmålte planer og tidsskemaer. Så tænker man kun på at kvalificere sig. Sådan bliver det også i London i år.”

”Men min træner vil gerne have, at jeg stiller op i et løb og ’sprænger rammen’. Her trækker jeg så lidt i den anden retning og prøver i min træning at finde ud af, hvor grænsen går. Men når der kommer et år, hvor der ikke er et mesterskab, kunne man jo godt tage chancen. Karl-Aage er god til at få mig til at tro på, at jeg kan klare mere, end jeg tør tro,” siger Jesper Faurschou.

Lørdag og søndag deltager han ved DM i cross i Aarhus. Men alt er lagt til rette på 22. april i London.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 11. marts 2012 kl. 19:35
  2. 21. marts 2012 kl. 07:06
  3. 23. marts 2012 kl. 19:37

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 28, der følger denne blog

%d bloggers like this: